Hvem har ansvaret for elevens motivation?

Hvis der er noget, der er komplekst i en skolehverdag, så er det elevers motivation for at deltage i undervisningen. Samtidig er det et af de mest centrale indsatsområder, hvis man ønsker at skabe en sund undervisningskultur for den enkelte elev i samspil med resten af klassen. Det er også derfor det er relevant at se på, hvem der egentlig bærer ansvaret for elevens motivation.
Læs videre “Hvem har ansvaret for elevens motivation?”

Er du sikker på, at din skole forbereder jeres elever godt nok til vores fælles fremtid?

Når et nyt skoleår nærmer sig, er det altid et godt tidspunkt, at mindes hvad det egentlig er for en opgave vi skoler har. Nok især i disse reform tider, hvor andres gode idéer risikerer at fylde uhensigtsmæssigt meget i mangt en lærers skolehverdag. Forestil dig, at gå fra at være en dygtig lærer med overskud, til at være en presset lærer på dybt vand, der må holde hovedet koldt for ikke at falde i? Denne forvandling har mange lærere været igennem, og der går nok noget tid inden der igen falder “ro” på den danske skole. Læs videre “Er du sikker på, at din skole forbereder jeres elever godt nok til vores fælles fremtid?”

Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 19.02.13
Når snakken falder på hvad der er skolens opgave, er det min oplevelse at snakken tit forsimples af hvad man lige umiddelbart finder interessant. I den sidste periode hvor folkeskolereformen har været på alles læber, er denne forsimpling blot blevet mere tydelig. Samtalen om skole har hovedsageligt handlet om hvad reformen bringer med sig, og mindre om hvad der er hele folkeskolens formål. Læs videre “Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3”

Hvad får vi ud af at lave lokalhistorisk teater i grundskolen?

For andet år i træk, har vi på Margrethe Reedtz Skolen skrevet vores helt eget lokalhistoriske teaterstykke. Årets teaterstykke handlede om en lokal modstandsgruppe fra anden verdenskrig kaldet Rydhavegruppen og stykket fik derfor det meget mundrette navn: Teaterstykket om Rydhavegruppen. En af koncepterne bag de selvskrevne teaterstykker, er at eleverne får lov til at følge og deltage i tilblivelsen af teaterstykket. Det gør vi både for at eleverne får en oplevelse af den kreative proces, men også fordi deltagelsen i udviklingen af stykket fører en masse læring med sig. Man lærer simpelthen historien bedre at kende, ved selv at skulle forme teaterstykket. At skrive teaterstykket er altså lige dele kreativ proces, som det er historieundervisning af fineste karakter. Læs videre “Hvad får vi ud af at lave lokalhistorisk teater i grundskolen?”

Den dag bliver menneskeheden fattig

“Der findes ikke noget medie, som kan erstatte bogen som grobund for fantasien. Nutidens børn ser film, hører radio, ser fjernsyn, læser tegneserier – det kan alt sammen sikkert være morsomt, men har ikke noget med fantasi at gøre. Et barn alene med sin bog skaber et sted inde i sjælens hemmelige rum sine egne billeder, som overgår alt andet. Den slags billeder er nødvendige for mennesket. Den dag børns fantasi ikke længere er i stand til at skabe dem, den dag bliver menneskeheden fattig”

– Citat fra Astrid Lindgren biografi. Tak til Peter Fogde Mikkelsen for tippet!

Jagten på en ny læringsteori – Del 3 – Mit første møde med læringsteori

Mit første møde med noget der minder om læringsteori, var i bogen “Musik med mening”. En bog der giver et godt indblik i de tre kulturradikale musikpædagoger Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidts liv og virke. Jeg læste bogen for første gang i 2005, året før jeg begyndte på konservatoriet, da jeg besluttede mig for at blive bevidst om, hvad det egentligt ville sige at lave musik med børn, hvilket jeg for alvor var gået i gang med året før. Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 3 – Mit første møde med læringsteori”

Når tallene taler, glemmer vi os selv

I fredagens Weekendavis kunne man læse artiklen “Kulturborgerskabets farvel”, som tager udgangspunkt i den verserende sag om den gamle Realskole/Musikskole i Ringkøbing, der står til nedrivning, så man kan bygge et nyt smart menighedshus. Sagen er et godt eksempel på en beslutning, der, uden jeg kender de nærmere detaljer, med sikkerhed er taget ud fra et rationelt beslutningsgrundlag. Denne rationelle tilgang til beslutninger, der skylder ind over landet som en sand tsunami, virker til at tage alt med sig for tiden. Læs videre “Når tallene taler, glemmer vi os selv”

Jagten på en ny læringsteori – Del 2 – Opgavens omfang og kompleksitet

Inden jeg kaster mig ud i selve jagten, kommer her en lille refleksion over opgavens omfang og kompleksitet. Har du ikke læst afsnit 1 endnu, kan du finde det her.

Skal man forstå læring, skal man også forstå hvor kompleks læring er. Den kontekst hvori læringen skal finde sted og hvad læringens formål er, er blot to ud af mange perspektiver, som kan få betydning for vores forståelse af læring. Derfor vil mange læringsteorier bedst kunne forklares ud fra deres teoretiske ophav. Det samme vil komme til at gælde for mig i min søgen på en ny læringsteori. Jeg vil unægteligt være dybt påvirket af de oplevelser, artikler og bøger der giver mening for mig, og som stemmer overens med det formål jeg har. Derfor er det også relevant at se på mit umiddelbare indtryk af læring og læringsteori. Ligesom det er værd at stille spørgsmål ved, som Ove Christensen gjorde i en kommentar i går, om det overhovedet giver mening at lede efter én læringsteori og om en teori i sig selv, kan give mig det svar jeg leder efter (tak for kommentaren Ove). Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 2 – Opgavens omfang og kompleksitet”

Jagten på en ny læringsteori – Del 1 – Introduktionen

Jeg er bevidst om, at jeg med en alder på blot 30 år, og med så lidt som 9 måneders skoleledererfaring, ikke er hverken den mest erfarne eller mest modne leder der findes i Danmark. Derfor overrasker jeg ofte mig selv, med de refleksioner jeg beslutter at kaste mig ud i. Det kan ikke tælles på to hænder de gange jeg er blevet optaget af et emne, som man med tydelighed kan se på mine samtalepartnere emmer af ungdommelighed og naivitet, og det er på mange måder sådan et projekt jeg netop har kastet mig ud i. Projektet vil resultere i en ny serie her på bloggen med navnet “Jagten på en ny læringsteori”, og vil handle om netop hvad navnet antyder – at jeg vil gå på jagt efter en ny læringsteori. Jeg har besluttet mig for, naiv og ung som jeg er, at de læringsteorier jeg indtil nu er stødt på, ikke er tilstrækkelige til, at danne et ideologisk grundlag for min drømmeskole. Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 1 – Introduktionen”

Jagten på en ny læringsteori

Ved vi virkeligt nok om hvad læring er, til at forstå hvad det egentligt er vi laver når vi taler om udvikling af den danske grundskole? Forstår vi hvordan børn bedst tillærer sig viden og færdigheder? Kender vi konsekvensen af målstyret undervisning? Har dannelse noget med læring at gøre? Får vi det hele med, hvis vi arbejder ud fra de forenklede fælles mål og er der mon nogen sammenhæng mellem den læring eleverne oplever og den læring som skal finde sted blandt medarbejderne i en organisation i forandring?

Hvis du ligesom mig mangler nuancerede svar på ovenstående spørgsmål i den verserende debat om den danske grundskole, så forstår du hvorfor jeg har valgt, at gå på jagt efter en ny læringsteori.

Se alle indlæg ved at klikke her, eller lyt til alle teksterne i afspilleren herunder.

God fornøjelse!

Den situation lederskabet befinder sig i

I virkeligheden ligner den situation, som lederskabet befinder sig i, hvad angår refleksiv identitet, om den, som kunsten generelt er havnet i. For lige så svært det er blevet at skille kunst som fænomen ud fra andre af virkelighedens fænomener – kunsten udtrykker sig jo netop oftere og oftere gennem dagligdags teknikker og adfærdsformer – lige så svært er det ved at blive at skille ledelse ud fra helt generelle sociale aktiviteter som “kommunikation”, “indlæring”, “udvikling af autonomi og personlig integritet”, “pædagogisk vejledning” og “selvudvikling”

Ole Fogh Kirkeby, Det Nye Lederskab s. 182

But why? You have got Grundtvig!

Selvfølgelig skal det danske skolesystem udvikle sig og sikre, at alle elever får den bedst mulige uddannelse. Men det betyder ikke, at vi skal glemme Grundtvig. Vi skal passe rasende meget på, at vi ikke sætter det hele over styr i vores iver efter at få de danske elever til at præstere bedre i de internationale målinger. Hvis vi ikke gør det ordentligt, sker det på bekostning af læringskulturen. Vi får unge ud i den anden ende, der bliver præstationsorienterede på en sådan måde, at det mærker dem.

Fra artiklen “Dansk ‘fri læring’ er en eksportvare” af Noemi Katznelson

Om internettet

På nogle skoler vælger man, at lukke specifikke hjemmesider ned, for at undgå at eleverne forstyrres af siderne. Nogle forældre indfører noget lignende, eller begrænser hvor meget man må sidde ved computeren. Med andre ord, så synes vi voksne at have en tendens til, at begrænse elevernes brug af IT fremfor at tage del i deres digitale opdragelse. Læs videre “Om internettet”

Et værktøj til opgavesortering i en lederhverdag

Det er mandag morgen på kontoret. Du er lige mødt ind på lederjobbet, og du har resten af ugen til at tage dig af nogle af alle punkterne på din to-do liste. Den er lige så lang, som den plejer, og projektet kan derfor i sig selv virke uoverskueligt. Foruden de opgaver, der skal løses (nogen med en stram deadline), har du også en række møder, der skal afvikles i ugens løb, folk der kommer forbi og har brug for hjælp til netop den opgave, de mener er vigtigst, sælgere der ringer og vil gøre dit liv nemmere og så videre. Læs videre “Et værktøj til opgavesortering i en lederhverdag”

Why do beliefs about intelligence influence learning success?

“Most students aim to succeed on academic tests. Yet, there is increasing evidence that the likelihood of their success is influenced not only by actual ability, but also by the beliefs and goals that they bring to the achievement situation (Elliot and Dweck, 2005). One framework that has been informative in addressing not only how these beliefs affect overall performance, but also how they affect rebound following failure, concerns individuals’ theories of intelligence (TOI; Dweck and Sorich, 1999). Previous behavioral studies have shown that students who believe that intelligence is a fixed quantity (‘entity theorists’) are particularly vulnerable to decreased performance when they realize they are at risk of failing, whereas students who view intelligence as acquirable (‘incremental theorists’) appear better able to remain effective learners.”

Fra “Why do beliefs about intelligence influence learning success? A social cognitive neuroscience model”

Læs hele artiklen her

Hvilken slags kultur er det lige vi taler om?

Når man sidder og læser Holstebro Kommunes vision, kan den godt virke lidt indforstået. Især hvis man har læst en masse bøger om kulturpsykologi, kulturanalyse i organisationer, har været til kulturmødet på Mors (som handlede om ualmindelig mange forskellige ting) og dertil har en uddannelse fra kulturministeriets område.

Holstebro Kommune vil “sætte den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt” og som de siger: “For at leve op til visionen, bruger vi kultur”.

Godt så.

Læs Holstebro Kommune’s vision her

Digital dannelse er at hjælpe eleverne med at forstå den kultur de lever i

Hvis vi lytter godt efter og er opmærksomme, er der stor chance for, at eleverne kan lære os voksne hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan udvikle skolen. Men det kræver at vi som voksne nærmer os eleverne og tager dem med på råd, ligesom det kræver af eleverne, at de lærer at være en aktiv og ansvarlig del af et lærerne fællesskab. Læs videre “Digital dannelse er at hjælpe eleverne med at forstå den kultur de lever i”

Bruner om intelligens

“Essensen af tankegangen er, at det er en alvorlig fejltagelse at lokalisere intelligens i et enkelt hoved. Den findes i lige så høj grad ikke kun i ens egne specielle omgivelser af bøger, opslagsværker og notater, men også i hovederne og vanerne hos de venner, man interagerer med, også i de situationer man socialt er kommet til at tage for givet.”

– Jerome Bruner, 1996:235

Færdigheder er handlingens værktøj

“Som udgangspunkt er færdigheder handlingens værktøj, som er erhvervet gennem samarbejde. Uden færdigheder er vi magtesløse. Dette gælder også for de færdigheder og den knowhow, der skal til for at konstruere fortællinger.”

– Jerome Bruner, 1996:160

Skolen er situeret i sine elevers liv og kultur

“En af de vigtigste kulturpsykologiske teser om uddannelse er selvsagt, at skolen aldrig kan anskues som kulturelt ‘fritstående’. Hvad den underviser i, hvilke tankesæt og hvilke ‘taleregistre’, den faktisk opdyrker hos sine elever, kan ikke isoleres fra, hvordan skolen er situeret i sine elevers liv og kultur.”

– Jerome Bruner, Uddannelseskulturen 1998, side 80

Lad os nøjes med det vi har

I udkastet til den nye kommunalplan for Holstebro Kommune kunne man i første afsnit af landsby-kapitlet læse, at en række landsbyer var kendetegnet ved “befolkningsmæssig stagnation og tilbagegang”. Ryde, hvor jeg bor, var blandt disse landsbyer, og senere i dagbladet kunne jeg se, at Ryde var gået fra hele 219 indbyggere i 2006 til 215 indbyggere i 2014. Altså er landsbyen i dag 4 indbyggere fattigere end for 8 år siden. Læs videre “Lad os nøjes med det vi har”

At undervise vil sige, at vise undere

At undervise vil sige, at vise undere, at lade elever opdage og forstå verden og medvirke til at gøre dem selvstændige og kunne begå sig og tage del i livet omkring dem. At undervise handler om at hjælpe eleverne til opnå adgang til viden om verden. Det handler om at bevæge nogen.

Citat fra lærer Eric Schmidts tale ved egen afskedsreception

Kan I ikke bare sige undskyld?

Kære Christine Antorini (og resten af regeringen, KL, moderniseringsstyrelsen og alle I andre, der har fået ført arbejdstidsaftaler og folkeskolereform igennem)

Det sker jævnligt, at skolefolk ytrer deres usikkerhed omkring ændringerne til næste skoleår. Jeg oplever mange på Twitter, som nu forsøger at sige “Det er vedtaget, lad os få det bedste ud af det” – og det er som sådan en fin indstilling, selvom det langt fra er en ønskværdig situation, vi står i. Læs videre “Kan I ikke bare sige undskyld?”

At være klasselærer betyder for mig…

På Margrethe Reedtz Skolen har vi talt om mangt og meget i vores praksis siden jeg startede som leder. En af de ting vi af og til har talt om er klasselærerrollen. Hvad er det egentlig for en rolle man har? Jeg har aldrig selv været klasselærer – eller arbejdet med fænomenet på konservatoriet, så for at få en forståelse og et sprog for emnet og for at have et oplæg at tale ud fra på et lærermøde, fik jeg en af mine lærere til at skrive et indlæg om, hvad det betyder for hende at være klasselærer. Jeg blev meget inspireret af at læse det og tænkte, at det kunne være andre kunne få glæde af også at læse teksten. Så her er Lilians flotte indlæg til vores dialog om klasselærerfunktionen på Margrethe Reedtz Skolen. Læs videre “At være klasselærer betyder for mig…”

Peter Senge om hvad fremtidens skole skal arbejde med

“We need kids who can think for them selves, we need kids who have high level of motivation, we need kids who are mature (the issues we face are complex ethically as well as technically), we need kids who can work as teams, we need kids who are systems thinkers, and are good analysis and synthesis, these kind of messages need to be communicated into our society otherwise I guaranty the education system will never chance. Because business is the big voice in this conversation.”

Fra dette interview på youtube

Learning without being taught

Sam went to camp in Chicago where he was learning to program using Scratch. Scratch has an online community where kids like Sam post their games, and other kids not only play but also see the code, modify it, and comment on it. When we asked Sam what it meant to be a good member of the Scratch community, he didn’t say building games or posting animations. He said, to “not be mean” in your comments. In other words, he got the coding, but the real thing he was learning was how to work with other people effectively. When we asked him what he looked for in other people’s programs, he said, “something really cool you would never know yourself.” So he was learning how to learn from others. Man, I would love to see more 40-year-olds with this kind of intelligence.

Citat fra interviewet Why John Seely Brown Says We Should Look Beyond Creativity to Cultivate Imagination

Dualitet som ledelsesværktøj

Der er mere og mere der tyder på, at en af lederens mest centrale kompetencer bør være, at kunne arbejde i de “spændningsfelter” der er overalt. Jeg har I et par år nu, været meget inspireret af Etienne Wenger’s teori om praksisfællesskaber og i særdeleshed udtrykket dualitet, som synes at favne arbejdet med “spændingsfelter” i ledelse: “En dualitet er, (…) en enkelt begrebsenhed, der består af to uløseligt forbundne og gensidigt konstituerende elementer, hvis iboende spænding og komplementaritet giver begrebet rigdom og dynamik.” (Wenger, 2004:82). Læs videre “Dualitet som ledelsesværktøj”

Hvornår lærer børn hvad?

Naboens datter på 8 år har besøg af en veninde. De springer rundt på trampolinen og leger “prinsesser”. En stor del af legen handler om, at få skabt rammen for den fortælling de leger i. Ét af de første skridt, er at få forhandlet hvem der er bedst til hvad. Det er en længere øvelse, for hvad gør man hvis begge prinsesser gerne vil være bedst til sport? eller begge gerne vil vinde dansekonkurrencen på slottet? Læs videre “Hvornår lærer børn hvad?”

Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig

Jeg har ofte talt om ydmyghed her på bloggen. Især ydmyghed overfor forskningsresultater, noget undervisningsministeriet i høj grad synes at undgå. Således har de fået lavet en undersøgelse på “på flere hundrede” skoler, der eftersigende skulle være god nok til at de kan konkludere, at “Ekstra undervisningstid og flere voksne i klassen styrker læseresultatet”. For at gøre os alle en tjeneste, har jeg kigget lidt nærmere på undersøgelserne, nærmere betegnet undersøgelsen om modersmålsbaseret undervisning, for at se hvor stort et grundlag der er for denne konklusionen. Min mission er ikke at diskuttere om undersøgelserne taler sandt eller ej, men i stedet at minde om, at enhver “konklusion” risikerer at være en eksklusion af noget andet. Derfor bliver en undersøgelse ofte bestemmende for, hvad vi efterfølgende kan tale om og hvilke muligheder vi ser. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, omend det synes uundgåeligt for det meste. Læs videre “Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig”

Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?

Jeg ved ikke hvor mange ledere, lærere, politikere og forældre der efterhånden har indset, at det ikke er nogen god strategi, at isolere sig selv fra alle andre, for bedre at kunne påpege hvad andre bør gøre. Men der findes stadig masser af folk i skoleverdenen, der stædigt holder fast i at lærerne er en ting, lederne er en ting, politikerne er en ting og forældrene er en ting. Det undrer mig, for det tager ikke særlig lang tid, at indse hvor tæt forbundet lederens handlinger er med medarbejdernes. Eller hvor tæt forbundet politikernes beslutninger er med forældrenes forventninger til skolen. Læs videre “Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?”

45 minutter lange skyklapper

Jeg har aldrig før i mit liv, skulle lave så store komplicerede beregninger, som jeg er i gang med lige nu. På en friskole som Margrethe Reedtz Skolen, skal vi til næste skoleår finde ud af, hvor lang vores skoledag skal være, hvor stor en del af lærernes arbejdstid de skal undervise, hvilke fag vi skal lægge vægt på, hvordan vores skema skal indrettes og så videre. Læs videre “45 minutter lange skyklapper”

Oliver Burkeman som citeret på Brain Pickings af Maria Popova

One foundation of effectuation is the “bird in hand” principle: “Start with your means. Don’t wait for the perfect opportunity. Start taking action, based on what you have readily available: what you are, what you know and who you know.”

Oliver Burkeman som citeret på Brain Pickings Weekly i artiklen “Stop making plans: How Goal-Setting Limits Rather Than Begets Our Happiness and Success”

Skolelederskabets kompleksitet i praksis

Lige fra den dag jeg besluttede, at jeg ville være skoleleder, var jeg helt klar over, at opgaven ikke var noget man tillærte sig natten over. Trods en diplomuddannelse i ledelse på to et halvt år og mange års afprøvning af lederkundskaber i forskellige sammenhænge, er der stadig så uendeligt meget ved ledelse, jeg ikke har den fjerneste idé om. Det kan måske virke mærkeligt jeg som nybagt skoleleder åbent indrømmer dette, men jeg vil tillade mig at påstå, at enhver leder der synes at have forstået sin ledelsesopgave til fulde – må være i benægtelse over sin egen organisations kompleksitet. Læs videre “Skolelederskabets kompleksitet i praksis”

Vi må være varsom med mål

Vi mennesker har det godt når tingene giver mening. Det er rart når alt falder i hak. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at vi i skoleverdenen skal arbejde med mål, produktivitet, effektivitet og så videre. Vi laver undersøgelser, evalueringer og tester eleverne for at sikre at deres kunnen ‘er god nok’. Det er som sådan meget fint. Jeg tror de fleste af os, ønsker at vores børn skal blive så dygtige som muligt, men det er lige netop dette udtryk ’så dygtige som muligt’ vi skal være lidt varsomme med. Læs videre “Vi må være varsom med mål”

Hvordan motiverer du dine medarbejdere?

Jeg har netop modtaget en invitation til et lederkursus om “Hvordan motiverer jeg alle mine medarbejdere – strategisk kommunikation for skolens ledere”. Det er jo som sådan dejligt, at nogen vil gøre en indsats for at lære ledere at kommunikere ‘rigtigt’, så de kan motivere deres medarbejdere. Der er dog nogle perspektiver jeg lige vil sikre mig er belyst, inden man som leder tager fat på at motivere sine medarbejdere. Læs videre “Hvordan motiverer du dine medarbejdere?”

Den underfundige virkelighed

Forleden holdte jeg et foredrag for en samling skoleledere fra Odense Kommune, hvor opgaven var at tale om målstyring og sprogets underfundighed. Jeg valgte derfor at tage udgangspunkt i den svært interessante men teoritunge ‘folkepsykologi’, inspireret af Jerome Bruner (find oplægget her). Dette blogindlæg er et resultat af en efterfølgende refleksion over foredragets indhold og tema. Læs videre “Den underfundige virkelighed”

Jerome Bruner, Uddannelseskulturen fra 1996

“Hvis man skal teoretisere om undervisningspraksis i et klasseværelse (eller i ethvert andet miljø for den sags skyld), gør man klogt i at tage de folketeorier i betragning, som de, der er involveret i undervisningen og læringen, allerede er i besiddelse af. For enhver fornyelse, man som “ægte” pædagogisk teoretiker ønsker at indføre, er nødt til at konkurrere med, erstatte eller på anden måde tilpasse de folketeorier, som allerede styrer både lærere og elever.”

Jerome Bruner i Uddannelseskulturen fra 1996 side 103

Keith Grint fra Problems, Problems, Problems: The social construction of leadership

If we return to some of the early modern theorists on power, like Bachrach and Baratz (1962), Dahl (1961) and Schattschneider (1960), all summarized in Lukes’s (1974) ‘Three Dimensions of Power’, then we can see how the very denial of Soft Power is – in itself and ironically – an example of Soft Power – where certain aspects of the debate are deemed irrelevant and thus subordinated by those in power. In other words, and to adopt Nye’s terminology again, to deny that any other option exists (e.g. Soft Power) is itself an ideological claim – for example, Soft Power, and not simply a claim to the truth. While Soft Power seems appropriate to Leadership with its requirement for persuasion, debate and ideological attraction, Hard Power clearly fits better with Command, but Management sits awkwardly between the two rooted in both or neither, because coercion is perceived as inappro- priate within a free labour contract, while ideological attraction can hardly explain why all employees continue to turn up for work.

Keith Grint, Problems Problems Problems, 2005