45 minutter lange skyklapper

Jeg har aldrig før i mit liv, skulle lave så store komplicerede beregninger, som jeg er i gang med lige nu. På en friskole som Margrethe Reedtz Skolen, skal vi til næste skoleår finde ud af, hvor lang vores skoledag skal være, hvor stor en del af lærernes arbejdstid de skal undervise, hvilke fag vi skal lægge vægt på, hvordan vores skema skal indrettes og så videre.

Det er første gang jeg sidder med hovedet i den slags, og på mange måder priser jeg mig lykkelig for, at det er lige nu. Det gør jeg af 3 grunde:

  1. Alle skoleledere virker til at synes det er spændende at snakke om skema, fagfordeling og timetal (hvilket giver super meget sparring og deling af forslag, tak!)
  2. Når man skal lære sin skole at kende som ny leder, er det en fordel at være i en proces, hvor det er oplagt at tale om mange af de ting man gør i forvejen
  3. Når man går fra et gammelt system til et andet, virker det mere legitimt at stille spørgsmål. Spørgsmål som i sidste ende gør at man også bliver klogere undervejs.

Jeg har før her på bloggen, skrevet om det jeg ynder at kalde tingsliggørelsens paradoks, at når ting først har fået et navn, tror vi at vi ved hvad det er. Vi stiller derfor ikke spørgsmål ved ‘ting vi kender’, og risikerer at vandre rundt i uvidenhed. Derfor skal man jævnligt lave stikprøver på ens opfattelse af verden, for at sikre at det man tror, stemmer overens med hvordan det egentlig er. Jeg lavede sådan en stikprøve i går, da jeg sad begravet i mine store regneark, for at gennemskue fag og skema til næste år. Jeg havde allerede tidligt i min skema-undersøgelses-proces, leget med idéen om, at der i løbet af dagen skulle være forskellige længder af timer. Mit første oplæg så således ud:

Første forsøg på at lave et skema til mellemgruppen på Margrethe Reedtz Skolen for 14/15
Første udkast til skema for mellemgruppen på Margrethe Reedtz Skolen for 14/15

Første modul var 70 minutter, næste modul var 90 minutter, tredje modul var 65 minutter og sidste modul var 55 minutter. Bestyrelsen havde et ønske om at skoledagenes længde for næste år blev ens for alle (afhængig af klassetrin), og at skoledagen skulle være fra 8-13 for de yngste, og fra 8-14 for de ældste (vi har til 7. klasse). Idéen med skemaet var god, og lærerne talte lystigt med om, hvordan vi kunne skifte skema i løbet af året, for at give plads til projektforløb i enkelte fag og samtidig få minutterne til at gå op. Derfor forsøgte jeg efter at have snakket med bestyrelsesformanden og lærerne, at sætte fag på de enkelte moduler. Første udfordring var, at få fagene til at passe, så vores klasser så vidt muligt fulgte det vejledende timetal, samtidig med at vi fik plads til vores “friskolefag” morgensang, TRIM og fællestimen. Da jeg så skulle sætte fagene på skemaet kom det store problem, for hvordan i alverden får man det vejledende timetal til at passe med de meget omskiftelige modulstørrelser? Hurtigt kunne jeg se hvorfor man som skole ville lave 45 minutters lektioner, for så ville alle de vejledende timetal passe som fod i hose og problemet var løst. Da jeg ikke ville overgive mig til 45 minutter, begyndte jeg derfor at lege med tanken om 60 minutters lektioner, som jeg vidste fra andre ledere at de arbejdede med. Skoledagen kunne være ca. den samme – og det ville umiddelbart være meget nemmere at lave skemaet. Jeg løb dog hurtigt i første problem: Hvis man skal have 1,5 times idræt og 1,5 times musik, er et skema kun med klokketimer ikke ligefrem den nemmeste løsning. Det var her jeg kastede “stikprøve kortet” og stillede mig selv et af skolelivets store spørgsmål, som jeg i dag gentog på Twitter:

Alle de vejledende timetal virker til at være lavet ud fra devisen: 45 minutter er den perfekte måleenhed i skolestørrelse. Da jeg talte med mine lærere om, at lave et mere fleksibelt skema blev de glade, for de virkede til nemt at kunne se fordelen i at lade faget bestemme lektionens længde, frem for at lade 45 minuts-reglen bestemme al ting.

Jeg er bevidst om der er skoler, der kører med 60 minutters lektioner, men såfremt de følger det vejledende timetal, vil der f.eks. i 4. klasse være 2,25 timers idræt (3 lektioner á 45 minutter). Hvis man virkelig vil lave en top moderne skole, var det så ikke på tide at forkaste de 45 minutter lange skyklapper og tænke skemaet på en anden måde? Hvis vi flytter et kvarter hist og her, så kan vi hurtigt lave et timetal, som let og elegant ville give nogle helt andre muligheder i hverdagen, f.eks. ved at lave et skema med både 60, 90 og 120 minutters moduler, alt efter hvad der passer faget, pædagogikken og elevernes læring bedst. Et skema hvor vi ikke skal lave organisatoriske krumspring i kæmpe store regneark, for at følge et vejledende timetal, jeg aldrig nogensinde har set en væsentlig pædagogisk argumentation for. På den måde har det vejledende timetal i sin nuværende funktion, en overvejende fare for at være skyklapper. For når man kigger på timetallet, og begynder at stille spørgsmål til “Hvorfor er der 2,25 timer der og 1,5 time der?” – bliver det hele en argumentation ud fra, hvad man ville have i en ‘gennemsnitlig uge’ og ikke en argumentation om ‘hvad man skal lære’ – for det er en KÆMPE stor snak, og lige nu skal vi bare have skemaet på plads. Man bliver derfor tvunget til at se tallene i relation til fagets titel (og derved ens umiddelbare opfattelse af faget), og når man vil flytte et kvarter fra et fag til et andet, skal man til at argumentere for, hvorfor det fag er 15 minutter ‘mindre værd’ end hvad er vejledt af ministeriet. De vejledende timetal risikerer altså i for høj grad, at være den begrænsning mange skoler nok ville ønske de var foruden. De gør nemlig at vores snak om skolen er bundet op på 45 minutters lektioner, og en lang liste af fag – som kun i begrænset omfang repræsenterer bredden af de kompetencer det kræver, at tage aktiv del i verdenssamfundet.

Jeg synes ovenstående tweet repræsenterer et rigtig godt eksempel på, at vores danske skolesystem bygger på æld gamle tal og tilgange til undervisningsplanlægning. Der er helt sikkert masser af ledere, der tryller med skolernes timetal, som laver spændende sammenhængene skemaer for lærere og elever. Hvor fag bliver blandet når det giver pædagogisk mening og fordybelse er en selvfølge. Men det vejledende timetal virker i mine øjne mere forvirrende end gavnligt. Så snart jeg sætter mig ned med vejledninger og artikler fra undervisningsministeriet, synes jeg at blive lullet ind i en forældet tilgang til skoledagen.

Jeg synes Steen Hildebrandt siger det meget godt når han siger: “Vi kunne med fordel starte med at fjerne alle de timer i folkeskolen hvor børnene ikke lærer noget”. Så ville vi straks få mere tid ved hånden i skolerne. På samme måde ser jeg ingen ko på isen i, at flytte et kvarter fra et fag til et andet – eller måske endda hele to timer fra et fag-tungt år, hvis vi mener det giver mere mening at sprede fagene ud over skoletiden på en anden måde. Jeg er bevidst om, at jeg som leder risikerer at ‘skræmme’ de mennesker, som er overbevist om at statens tal er ‘de rigtige tal’. Men her vil jeg blot minde om: Intet barn i denne verden er ens, ingen skoler i denne verden er ens, ingen medarbejder i denne verden er ens og slet ingen forældre i denne verden er ens. Der findes ikke én model som passer bedst til alle skoler, og jeg synes det er på tide at råbe vagt i gevær: Jeg opfordrer dig som skoleleder, lærer, elev, bestyrelsesmedlem, politiker, støttekreds, lokalsamfundsborger og forælder til at stille spørgsmål ved om de vejledende timetal i har i spil, er de bedste tal for jeres børn, jeres lærere og jeres skole. Det er trods alt i deres hverdag, hvor disse timetal vil komme i spil. Det kan godt være det vejledende timetal repræsenterer “det sikre valg”, og det kan måske godt virke lidt mærkeligt, at en 29-årig skoleleder fra vestjylland skal stille spørgsmålstegn ved manges års skoletradition og et officielt dokument stort set alle danske skoler tager udgangspunkt i. Ikke desto mindre er jeg fuldstændig overbevist om, at det vi skal gøre i Ryde er at starte med spørgsmålet: Hvad giver mest mening for vores børn og os. Det er trods alt vores ansvar, at vores elever bliver forberedt så godt som muligt, til at kunne tage aktiv del i, at udvikle vores verden.

God fornøjelse med reformen

Én kommentar til “45 minutter lange skyklapper”

  1. Tak for velkomne spørgsmål og refleksioner…
    Altid en fornøjelse at læse din blog – den ilter en ikke-29-årig! Tak..
    Velkommen til lederuniverset.

Skriv et svar