At sætte delmål for sig selv

Jeg har lært af min gode ven Frans Hammer, at man altid skal sætte delmål. Frans er med sit beskedne CV, der rummer stort set alt fra lærer til konsulent, coach og liga håndboldtræner, altid en inspirerende samtalepartner. Det var igennem en af disse utallige samtaler, at vi en dag kom til at snakke om Frans’ arbejde med delmål fra håndboldverdenen.

Erfaringerne fra HC Midtjylland

Da den nyoprykkede midtjyske klub HC Midtjylland for nogle år siden tog alle med storm fra starten af sæsonen, var det med Frans Hammer i spidsen som cheftræner. Som håndbold-kendere vil vide, voksede træerne desværre ikke ind i himlen det år, men træerne voksede ikke desto mindre stødt hele året.

Det kan godt være der var et overordnet mål om at blive i ligaen, som ikke blev nået, men der var også et hav af delmål for holdet og for den enkelte spiller, som konstant kunne skabe fremgang. Delmål der gjorde, at selv en lang række af nederlag, kunne være genstand for stødt konstruktiv udvikling af holdet i den rigtige retning.

Fra klasserumsledelse til personlig udvikling

Frans’ erfaringer om delmål, har eftertrykkeligt sat sig fast i min erindringen. Mest fordi jeg nemt og enkelt kan se fordelen af, at selv et nederlag kan være en succes, hvis man måler på nogle helt andre parametre.

Jeg har før i min serie om klasserumsledelse, skrevet om det Karl Weick kalder for “small wins”, som kan siges at være i familie med delmål. I klasserumsledelsesperspektiv, handlede “Small Wins” indlægget om at give eleverne en fornemmelse for meningen med undervisningen, og hvilke skridt der skulle tages for at nå der hen. Det kunne i praksis godt se ud som Tandslet Friskole’s arbejde med “Egen plan” for eleverne.

Her handler det ikke om små sejre på vej mod et stort (måske) uopnåeligt mål, men i stedet om at sætte nogle konkrete mål for sig selv, på årsbasis, for bedre at kunne udvikle sig selv som underviser.

De obligatoriske HV-ord

Jeg har i år valgt, at arbejde mere konkret med delmål. Hvad mine delmål er, vender jeg tilbage til i senere indlæg. Udgangspunktet for dette arbejde findes i de ofte obligatoriske HV-ord, som jeg hermed stiller til fri afbenyttelse. Arbejdet med disse hv-ord kan med fordel udføres i samarbejde med en kollega, ven eller et familiemedlem – en samtalepartner højner chancen for nye og anderledes perspektiver, der kan åbne øjnene for nye muligheder.

Samtale ramme (set fra intervieweren)

Evt. indledende runde

  • Er der nogle områder du tidligere har haft særligt fokus på, eller har du før arbejdet med delmål?
  • Hvilke spørgsmål om din praksis har de erfaringer du har fået igennem dette arbejde, eller din daglige praksis, givet anledning til at stille?

Selve delmåls-rammen

  • Hvilke områder ønsker du i år at have særlig fokus på?
  • Hvad har gjort at disse områder har fanget din opmærksomhed?
  • Hvordan har du i din praksis tænkt dig at arbejde med dette fokus?
  • Hvad ønsker du at opnå med det?
  • Hvilke delmål giver denne refleksion anledning til at arbejde med?
  • Hvordan kan du se i din hverdag, at du er på vej med, eller har nået dit delmål?

 

God udviklings-lyst

Skriv et svar