Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 19.02.13
Når snakken falder på hvad der er skolens opgave, er det min oplevelse at snakken tit forsimples af hvad man lige umiddelbart finder interessant. I den sidste periode hvor folkeskolereformen har været på alles læber, er denne forsimpling blot blevet mere tydelig. Samtalen om skole har hovedsageligt handlet om hvad reformen bringer med sig, og mindre om hvad der er hele folkeskolens formål. Læs videre “Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3”

Jagten på en ny læringsteori – Del 3 – Mit første møde med læringsteori

Mit første møde med noget der minder om læringsteori, var i bogen “Musik med mening”. En bog der giver et godt indblik i de tre kulturradikale musikpædagoger Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidts liv og virke. Jeg læste bogen for første gang i 2005, året før jeg begyndte på konservatoriet, da jeg besluttede mig for at blive bevidst om, hvad det egentligt ville sige at lave musik med børn, hvilket jeg for alvor var gået i gang med året før. Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 3 – Mit første møde med læringsteori”

Jagten på en ny læringsteori – Del 2 – Opgavens omfang og kompleksitet

Inden jeg kaster mig ud i selve jagten, kommer her en lille refleksion over opgavens omfang og kompleksitet. Har du ikke læst afsnit 1 endnu, kan du finde det her.

Skal man forstå læring, skal man også forstå hvor kompleks læring er. Den kontekst hvori læringen skal finde sted og hvad læringens formål er, er blot to ud af mange perspektiver, som kan få betydning for vores forståelse af læring. Derfor vil mange læringsteorier bedst kunne forklares ud fra deres teoretiske ophav. Det samme vil komme til at gælde for mig i min søgen på en ny læringsteori. Jeg vil unægteligt være dybt påvirket af de oplevelser, artikler og bøger der giver mening for mig, og som stemmer overens med det formål jeg har. Derfor er det også relevant at se på mit umiddelbare indtryk af læring og læringsteori. Ligesom det er værd at stille spørgsmål ved, som Ove Christensen gjorde i en kommentar i går, om det overhovedet giver mening at lede efter én læringsteori og om en teori i sig selv, kan give mig det svar jeg leder efter (tak for kommentaren Ove). Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 2 – Opgavens omfang og kompleksitet”

Jagten på en ny læringsteori – Del 1 – Introduktionen

Jeg er bevidst om, at jeg med en alder på blot 30 år, og med så lidt som 9 måneders skoleledererfaring, ikke er hverken den mest erfarne eller mest modne leder der findes i Danmark. Derfor overrasker jeg ofte mig selv, med de refleksioner jeg beslutter at kaste mig ud i. Det kan ikke tælles på to hænder de gange jeg er blevet optaget af et emne, som man med tydelighed kan se på mine samtalepartnere emmer af ungdommelighed og naivitet, og det er på mange måder sådan et projekt jeg netop har kastet mig ud i. Projektet vil resultere i en ny serie her på bloggen med navnet “Jagten på en ny læringsteori”, og vil handle om netop hvad navnet antyder – at jeg vil gå på jagt efter en ny læringsteori. Jeg har besluttet mig for, naiv og ung som jeg er, at de læringsteorier jeg indtil nu er stødt på, ikke er tilstrækkelige til, at danne et ideologisk grundlag for min drømmeskole. Læs videre “Jagten på en ny læringsteori – Del 1 – Introduktionen”

Jagten på en ny læringsteori

Ved vi virkeligt nok om hvad læring er, til at forstå hvad det egentligt er vi laver når vi taler om udvikling af den danske grundskole? Forstår vi hvordan børn bedst tillærer sig viden og færdigheder? Kender vi konsekvensen af målstyret undervisning? Har dannelse noget med læring at gøre? Får vi det hele med, hvis vi arbejder ud fra de forenklede fælles mål og er der mon nogen sammenhæng mellem den læring eleverne oplever og den læring som skal finde sted blandt medarbejderne i en organisation i forandring?

Hvis du ligesom mig mangler nuancerede svar på ovenstående spørgsmål i den verserende debat om den danske grundskole, så forstår du hvorfor jeg har valgt, at gå på jagt efter en ny læringsteori.

Se alle indlæg ved at klikke her, eller lyt til alle teksterne i afspilleren herunder.

God fornøjelse!