Den situation lederskabet befinder sig i

I virkeligheden ligner den situation, som lederskabet befinder sig i, hvad angår refleksiv identitet, om den, som kunsten generelt er havnet i. For lige så svært det er blevet at skille kunst som fænomen ud fra andre af virkelighedens fænomener – kunsten udtrykker sig jo netop oftere og oftere gennem dagligdags teknikker og adfærdsformer – lige så svært er det ved at blive at skille ledelse ud fra helt generelle sociale aktiviteter som “kommunikation”, “indlæring”, “udvikling af autonomi og personlig integritet”, “pædagogisk vejledning” og “selvudvikling”

Ole Fogh Kirkeby, Det Nye Lederskab s. 182

Et værktøj til opgavesortering i en lederhverdag

Det er mandag morgen på kontoret. Du er lige mødt ind på lederjobbet, og du har resten af ugen til at tage dig af nogle af alle punkterne på din to-do liste. Den er lige så lang, som den plejer, og projektet kan derfor i sig selv virke uoverskueligt. Foruden de opgaver, der skal løses (nogen med en stram deadline), har du også en række møder, der skal afvikles i ugens løb, folk der kommer forbi og har brug for hjælp til netop den opgave, de mener er vigtigst, sælgere der ringer og vil gøre dit liv nemmere og så videre. Læs videre “Et værktøj til opgavesortering i en lederhverdag”

Dualitet som ledelsesværktøj

Der er mere og mere der tyder på, at en af lederens mest centrale kompetencer bør være, at kunne arbejde i de “spændningsfelter” der er overalt. Jeg har I et par år nu, været meget inspireret af Etienne Wenger’s teori om praksisfællesskaber og i særdeleshed udtrykket dualitet, som synes at favne arbejdet med “spændingsfelter” i ledelse: “En dualitet er, (…) en enkelt begrebsenhed, der består af to uløseligt forbundne og gensidigt konstituerende elementer, hvis iboende spænding og komplementaritet giver begrebet rigdom og dynamik.” (Wenger, 2004:82). Læs videre “Dualitet som ledelsesværktøj”

Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig

Jeg har ofte talt om ydmyghed her på bloggen. Især ydmyghed overfor forskningsresultater, noget undervisningsministeriet i høj grad synes at undgå. Således har de fået lavet en undersøgelse på “på flere hundrede” skoler, der eftersigende skulle være god nok til at de kan konkludere, at “Ekstra undervisningstid og flere voksne i klassen styrker læseresultatet”. For at gøre os alle en tjeneste, har jeg kigget lidt nærmere på undersøgelserne, nærmere betegnet undersøgelsen om modersmålsbaseret undervisning, for at se hvor stort et grundlag der er for denne konklusionen. Min mission er ikke at diskuttere om undersøgelserne taler sandt eller ej, men i stedet at minde om, at enhver “konklusion” risikerer at være en eksklusion af noget andet. Derfor bliver en undersøgelse ofte bestemmende for, hvad vi efterfølgende kan tale om og hvilke muligheder vi ser. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, omend det synes uundgåeligt for det meste. Læs videre “Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig”

Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?

Jeg ved ikke hvor mange ledere, lærere, politikere og forældre der efterhånden har indset, at det ikke er nogen god strategi, at isolere sig selv fra alle andre, for bedre at kunne påpege hvad andre bør gøre. Men der findes stadig masser af folk i skoleverdenen, der stædigt holder fast i at lærerne er en ting, lederne er en ting, politikerne er en ting og forældrene er en ting. Det undrer mig, for det tager ikke særlig lang tid, at indse hvor tæt forbundet lederens handlinger er med medarbejdernes. Eller hvor tæt forbundet politikernes beslutninger er med forældrenes forventninger til skolen. Læs videre “Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?”

45 minutter lange skyklapper

Jeg har aldrig før i mit liv, skulle lave så store komplicerede beregninger, som jeg er i gang med lige nu. På en friskole som Margrethe Reedtz Skolen, skal vi til næste skoleår finde ud af, hvor lang vores skoledag skal være, hvor stor en del af lærernes arbejdstid de skal undervise, hvilke fag vi skal lægge vægt på, hvordan vores skema skal indrettes og så videre. Læs videre “45 minutter lange skyklapper”

Skolelederskabets kompleksitet i praksis

Lige fra den dag jeg besluttede, at jeg ville være skoleleder, var jeg helt klar over, at opgaven ikke var noget man tillærte sig natten over. Trods en diplomuddannelse i ledelse på to et halvt år og mange års afprøvning af lederkundskaber i forskellige sammenhænge, er der stadig så uendeligt meget ved ledelse, jeg ikke har den fjerneste idé om. Det kan måske virke mærkeligt jeg som nybagt skoleleder åbent indrømmer dette, men jeg vil tillade mig at påstå, at enhver leder der synes at have forstået sin ledelsesopgave til fulde – må være i benægtelse over sin egen organisations kompleksitet. Læs videre “Skolelederskabets kompleksitet i praksis”

Hvordan motiverer du dine medarbejdere?

Jeg har netop modtaget en invitation til et lederkursus om “Hvordan motiverer jeg alle mine medarbejdere – strategisk kommunikation for skolens ledere”. Det er jo som sådan dejligt, at nogen vil gøre en indsats for at lære ledere at kommunikere ‘rigtigt’, så de kan motivere deres medarbejdere. Der er dog nogle perspektiver jeg lige vil sikre mig er belyst, inden man som leder tager fat på at motivere sine medarbejdere. Læs videre “Hvordan motiverer du dine medarbejdere?”

Keith Grint fra Problems, Problems, Problems: The social construction of leadership

If we return to some of the early modern theorists on power, like Bachrach and Baratz (1962), Dahl (1961) and Schattschneider (1960), all summarized in Lukes’s (1974) ‘Three Dimensions of Power’, then we can see how the very denial of Soft Power is – in itself and ironically – an example of Soft Power – where certain aspects of the debate are deemed irrelevant and thus subordinated by those in power. In other words, and to adopt Nye’s terminology again, to deny that any other option exists (e.g. Soft Power) is itself an ideological claim – for example, Soft Power, and not simply a claim to the truth. While Soft Power seems appropriate to Leadership with its requirement for persuasion, debate and ideological attraction, Hard Power clearly fits better with Command, but Management sits awkwardly between the two rooted in both or neither, because coercion is perceived as inappro- priate within a free labour contract, while ideological attraction can hardly explain why all employees continue to turn up for work.

Keith Grint, Problems Problems Problems, 2005

Everything is obvious

“Around 90 percent of Americans believe they are better-than-average drivers, and a similarly impossible number of people claim that they are happier, more popular, or more likely to succeed than the average person. In one study, an incredible 25 percent of respondents rated themselves in the top 1 percent in terms of leadership ability. This “illusory superiority” effect is so common and so well known that it even has a colloquial catchphrase – the Lake Wobegone effect, named for Prairie Home Companion host Garrison Keillor’s fictitious town where “all the children are above average.” It’s probably not surprising, therefore, that people are much more willing to believe that others have misguided beliefs about the world than that their own beliefs are misguided. Nevertheless, the uncomfortable reality is that what applies to “everyone” necessarily applies to us, too. That is, the fallacies embedded in our everyday thinking and explanations, which I will be discussing in more detail later, must apply to many of our own, possibly deeply held, beliefs.”

Fra bogen Everything is Obvious (once you know the answer) af Duncan J Watts

Værn om lærerne fra det brune hjørne

“Ud med dem, der ikke gider mere. Jeg er iskold.”

Sådan siger tidligere skoleleder Lise Egholm i artiklen “Frygten for det brune hjørne”, som Information bragte i går. Det må, ud fra en hurtig refleksion, gøre Lise Egholm både iskold og indehaver af flere lederes nærmest standardiserede skyklapper om at “forandringsresistente lærere” skal ud, så de kan få ensrettet lærerflokken. Læs videre “Værn om lærerne fra det brune hjørne”

Nu skal lederne ikke lede

Hvis jeg studerede kommunikation ville samtlige af døgnets timer gå med at følge lockouten, for det er på alle måder et studie i kommunikation værdigt. Dog et studie der mest vil handle om ubrugelig kommunikation, og dagens sociale-medie-basker – Anders Bondo Christensens lockout-festtale – er ikke nogen undtagelse. Det er en skam dialogen er så ufrugtbar, når der er rig mulighed for rent faktisk at lære noget af de udtalelser som kommer undervejs. Det vil jeg derfor forsøge at demonstrere i dette indlæg. Læs videre “Nu skal lederne ikke lede”

Med pengebrillerne på

Der er noget jeg aldrig rigtig har forstået. Hvorfor er det at der i det offentlige altid er et dem og os, og ikke bare et fælles os? “Nu kommer sparekniven igen” er noget man frygter i mangt en offentlig organisation. Det er den samme sang der bliver sunget nu af lærerforeningen, og jeg må ærligt indrømme jeg godt kan forstå dem. Jeg kender ikke mange lærere der kan se meningen i KLs påstand om at man sagtens kan få kvalitetsundervisning ved at fjerne arbejdstidsaftalen. Det er altså igen et “dem” der vil “effektivisere” og et “os” det går ud over. Læs videre “Med pengebrillerne på”

Regeringens brændende platform

Så kom lockouten og jeg er træt af det, fordi det bekræfter mig i én ting: Vi lever i en verden som mangler fællesskab og anerkendelse. Regeringens brændende platform-strategi om at skabe en fælles opfattelse af hvor vigtigt et indgreb er, KL’s konsekvente udmeldinger og manglen på anerkendelse af de modsatte parter. Nogle gange får jeg det indtryk at politikerne sidder på borgen og rent faktisk tror de gør deres “medarbejdere” end tjeneste ved at stå fast. Jeg tror det næppe. Læs videre “Regeringens brændende platform”

Skolekonflikt og jagten på det fælles tredje

Jeg har før brugt min tid her på bloggen, på at påpege hvor elendig ledelse jeg synes hele skolekonflikten virkede til at være et resultat af. Det mindede mig om et udtryk jeg engang læste i en kort tekst af Jan Molin, Professor i ledelse mm. på CBS. Teksten havde et udtryk der var i stil med “Det lukkede dominerende udfaldsrum”, og handlede, så vidt jeg husker, om at hvis de samme mennesker taler om de samme ting, bliver de bekræftet i alt det de i forvejen ved og samtalen vil ikke flytte sig overhovedet. Sådan har jeg det lidt med skolekonflikten lige nu. Læs videre “Skolekonflikt og jagten på det fælles tredje”

Skulle vi ikke skifte fokus?

Som jeg hører begge parter i den aktuelle konflikt på skoleområdet, så har de én ting til fælles: De ønsker at lave den bedste skole for alle landets elever. Derfor har jeg brug for at lave en lille split test i forhold til hvad den ene og den anden lejr smider ind i debatten, siden der stadig er konflikt og de forskellige parter ikke synes at kunne blive enige. Hverken om hvad den bedste skole er, eller hvem der står i vejen for forhandlingerne. Læs videre “Skulle vi ikke skifte fokus?”

I sidste ende er det bare elendig ledelse

Jeg kan huske at da regeringens folkeskolereform blev udsendt, satte jeg mig straks ned og læste den så godt igennem som muligt. Det gik hurtigt op for mig at oplægget stort set kun handlede om hvad der skulle forandres, og ikke hvad der gik godt i den danske skole. Man kan sige hvad man vil om anerkendende tilgang, men én ting er jeg helt overbevist om – hvis du i din dialog med din medarbejder bruger al din tid på det der skal forandres. Vil dit fokus skubbe de gode ting i baggrunden, og styrke opmærksomheden på det der skal forandres. Det gør at man som medarbejder helt kan miste troen på at lederen faktisk bemærker, at man allerede gør et rigtig godt stykke arbejde. Læs videre “I sidste ende er det bare elendig ledelse”

Middelmådig ledelse

Foruden dårlig software og forældede webtjenester (eks. Fronter og SkoleIntra) er jeg også overfølsom overfor folk der har brug for at “være imod janteloven”. For det første er Janteloven ikke nogen lov, men blot en dårlig undskyldning så man kan gøre sig til offer for “andres opfattelse”. For det andet er der alle mulige gode ting ved janteloven, som en socialkonstruktivist som mig kan få mange konstruktive ting ud af. Læs videre “Middelmådig ledelse”

Et godt møde – Touchdown-modellen

“Gæste-indlæg” fra Jaevn.dk, den omtalte model er udviklet af undertegnede og min partner Pelle Kann.

Oplæg

For lidt over en måned siden, stillede vi i Jævn os selv spørgsmålet: “Hvordan kan vi holde mere effektive møder?”.

Vi er med sikkerhed ikke de første til at stille dette spørgsmål, og der findes allerede et hav af bud derude på mennesker og modeller der kan gøre livet som møde-deltager lettere. Alligevel vil vi gerne dele vores model med jer.

Læs videre “Et godt møde – Touchdown-modellen”