Når tallene taler, glemmer vi os selv

I fredagens Weekendavis kunne man læse artiklen “Kulturborgerskabets farvel”, som tager udgangspunkt i den verserende sag om den gamle Realskole/Musikskole i Ringkøbing, der står til nedrivning, så man kan bygge et nyt smart menighedshus. Sagen er et godt eksempel på en beslutning, der, uden jeg kender de nærmere detaljer, med sikkerhed er taget ud fra et rationelt beslutningsgrundlag. Denne rationelle tilgang til beslutninger, der skylder ind over landet som en sand tsunami, virker til at tage alt med sig for tiden. Læs videre “Når tallene taler, glemmer vi os selv”

But why? You have got Grundtvig!

Selvfølgelig skal det danske skolesystem udvikle sig og sikre, at alle elever får den bedst mulige uddannelse. Men det betyder ikke, at vi skal glemme Grundtvig. Vi skal passe rasende meget på, at vi ikke sætter det hele over styr i vores iver efter at få de danske elever til at præstere bedre i de internationale målinger. Hvis vi ikke gør det ordentligt, sker det på bekostning af læringskulturen. Vi får unge ud i den anden ende, der bliver præstationsorienterede på en sådan måde, at det mærker dem.

Fra artiklen “Dansk ‘fri læring’ er en eksportvare” af Noemi Katznelson

Hvilken slags kultur er det lige vi taler om?

Når man sidder og læser Holstebro Kommunes vision, kan den godt virke lidt indforstået. Især hvis man har læst en masse bøger om kulturpsykologi, kulturanalyse i organisationer, har været til kulturmødet på Mors (som handlede om ualmindelig mange forskellige ting) og dertil har en uddannelse fra kulturministeriets område.

Holstebro Kommune vil “sætte den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt” og som de siger: “For at leve op til visionen, bruger vi kultur”.

Godt så.

Læs Holstebro Kommune’s vision her

Lad os nøjes med det vi har

I udkastet til den nye kommunalplan for Holstebro Kommune kunne man i første afsnit af landsby-kapitlet læse, at en række landsbyer var kendetegnet ved “befolkningsmæssig stagnation og tilbagegang”. Ryde, hvor jeg bor, var blandt disse landsbyer, og senere i dagbladet kunne jeg se, at Ryde var gået fra hele 219 indbyggere i 2006 til 215 indbyggere i 2014. Altså er landsbyen i dag 4 indbyggere fattigere end for 8 år siden. Læs videre “Lad os nøjes med det vi har”

Kan I ikke bare sige undskyld?

Kære Christine Antorini (og resten af regeringen, KL, moderniseringsstyrelsen og alle I andre, der har fået ført arbejdstidsaftaler og folkeskolereform igennem)

Det sker jævnligt, at skolefolk ytrer deres usikkerhed omkring ændringerne til næste skoleår. Jeg oplever mange på Twitter, som nu forsøger at sige “Det er vedtaget, lad os få det bedste ud af det” – og det er som sådan en fin indstilling, selvom det langt fra er en ønskværdig situation, vi står i. Læs videre “Kan I ikke bare sige undskyld?”

Hvornår lærer børn hvad?

Naboens datter på 8 år har besøg af en veninde. De springer rundt på trampolinen og leger “prinsesser”. En stor del af legen handler om, at få skabt rammen for den fortælling de leger i. Ét af de første skridt, er at få forhandlet hvem der er bedst til hvad. Det er en længere øvelse, for hvad gør man hvis begge prinsesser gerne vil være bedst til sport? eller begge gerne vil vinde dansekonkurrencen på slottet? Læs videre “Hvornår lærer børn hvad?”

Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig

Jeg har ofte talt om ydmyghed her på bloggen. Især ydmyghed overfor forskningsresultater, noget undervisningsministeriet i høj grad synes at undgå. Således har de fået lavet en undersøgelse på “på flere hundrede” skoler, der eftersigende skulle være god nok til at de kan konkludere, at “Ekstra undervisningstid og flere voksne i klassen styrker læseresultatet”. For at gøre os alle en tjeneste, har jeg kigget lidt nærmere på undersøgelserne, nærmere betegnet undersøgelsen om modersmålsbaseret undervisning, for at se hvor stort et grundlag der er for denne konklusionen. Min mission er ikke at diskuttere om undersøgelserne taler sandt eller ej, men i stedet at minde om, at enhver “konklusion” risikerer at være en eksklusion af noget andet. Derfor bliver en undersøgelse ofte bestemmende for, hvad vi efterfølgende kan tale om og hvilke muligheder vi ser. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, omend det synes uundgåeligt for det meste. Læs videre “Pas på undervisningsministeriet ikke fordummer dig”

Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?

Jeg ved ikke hvor mange ledere, lærere, politikere og forældre der efterhånden har indset, at det ikke er nogen god strategi, at isolere sig selv fra alle andre, for bedre at kunne påpege hvad andre bør gøre. Men der findes stadig masser af folk i skoleverdenen, der stædigt holder fast i at lærerne er en ting, lederne er en ting, politikerne er en ting og forældrene er en ting. Det undrer mig, for det tager ikke særlig lang tid, at indse hvor tæt forbundet lederens handlinger er med medarbejdernes. Eller hvor tæt forbundet politikernes beslutninger er med forældrenes forventninger til skolen. Læs videre “Hvornår mon folk indser det handler om fællesskab?”

Vi må være varsom med mål

Vi mennesker har det godt når tingene giver mening. Det er rart når alt falder i hak. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at vi i skoleverdenen skal arbejde med mål, produktivitet, effektivitet og så videre. Vi laver undersøgelser, evalueringer og tester eleverne for at sikre at deres kunnen ‘er god nok’. Det er som sådan meget fint. Jeg tror de fleste af os, ønsker at vores børn skal blive så dygtige som muligt, men det er lige netop dette udtryk ‘så dygtige som muligt’ vi skal være lidt varsomme med. Læs videre “Vi må være varsom med mål”

Man kan ikke snakke om skolen alene

Jeg er ret sikker på, at jeg går på diplomlederuddannelse med de bedste og mest inspirerende folk i landet. Hvilket blot minder mig om: én ting er hvad der sker i et undervisningslokale, noget andet er den udveksling, sparring og inspiration der forgår på kryds og tværs når timen er slut. Det er alt for begrænsende at isolere læring til kun værende bundet op på undervisning, vores ageren med verden omkring os lærer os formentligt meget mere end nogen skole nogensinde vil kunne – men bedst af alt er når de to elementer formår at spille sammen. Jeg er hermed overbevist om at snakken om skole alene, er for begrænset til at vi kan skabe en så god og konstruktiv læring som muligt.

Hvad var så meningen med lockouten?

I slutningen af lockoutens 3. uge satte jeg mig for at jagte meningen med lockouten. Parternes udtalelser og mediernes dækning af sagen, har alle gjort deres indsats til at ingen af os dødelige rigtig skulle kunne forstå hvad det hele handlede om. Beskyldninger, modsigelser, vredesudbrud osv… har været en del af dagligdagen på blogs, i statusopdateringer, artikler, debatter og andre medier. Det har ikke været noget kønt syn. Læs videre “Hvad var så meningen med lockouten?”

Hvad handler lockouten om – Del 5 – Bente Sorgenfrey

I anden lockoutuge meldte FTFs formand Bente Sorgenfrey ud til DR Nyhederne “om det i det hele taget skal være lovligt for en stat at lockoute. For staten har jo en uudtømmelig pengetank, og på den måde er det en unfair kamp”. Jeg kan huske jeg syntes det var et frisk indspark, for langt hen af vejen er jeg enig med Bente. Derfor var hun også et naturligt valg til jagten på meningen med lockouten. Her kommer resultatet af mit lille telefoninterview med Bente Sorgenfrey. Læs videre “Hvad handler lockouten om – Del 5 – Bente Sorgenfrey”

Hvad handler lockouten om – Del 4 – Mikkel Wiene

Når jeg har set debatter i fjernsynet om lockouten, synes jeg der har været langt imellem de brugbare kommentarer. Én af de personer der virkelig fik sat nogle gode perspektiver på samtalen, hvis man spørger mig, var Mikkel Wiene. Mikkel er tillidsmand på en skole i Rødovre kommune, og jeg er så heldig at følge både Mikkel og to af Rødovres dygtige konsulenter for skoleområdet på Twitter. Det vender vi tilbage til. Læs videre “Hvad handler lockouten om – Del 4 – Mikkel Wiene”

Hvad handler lockouten om – Del 3 – Lotte Rod

Det er 4. dag i jagten på meningen med lockouten. Jeg valgte i går at besøge Lotte Rod, Børne- og uddannelsesordfører for Radikale Venstre. Jeg kender Lotte Rod fra Twitter hvor hun har været rigtig god til at tage en aktiv del i snakken om lockouten, blandt andet i dialog med Dorte Lange fra DLF, derfor tænkte jeg hende som et oplagt stop på vejen i jagten på meningen med lockouten. Here goes. Læs videre “Hvad handler lockouten om – Del 3 – Lotte Rod”

Hvad handler lockouten om – Del 2 – Uffe Rostrup

I formiddags mødtes jeg med Uffe Rostrup som er formand for de Frie Skolers Lærerforening. Jeg så meget frem til at snakke med Uffe, fordi han har siddet med ved de forhandlinger som FSL har haft med Moderniseringsstyrelsen, som er en del af Finansministeriet. Det har taget mig noget tid at komme “om på den anden side” af interviewet, fordi jeg – som jeg skrev i missionens oplæg – er på jagt efter meningen med lockouten, og derfor går målrettet efter at finde ud af hvorfor der er en lockout, jeg har vendt og drejet dagens interview men: Det er heller ikke i dag jeg finder meningen med lockouten. Læs videre “Hvad handler lockouten om – Del 2 – Uffe Rostrup”

Hvad handler lockouten om – Del 1 – Henrik Wisbech

Vi er godt i gang med 3. uge af lockouten for de danske lærere, en lockout som det kan være svært helt at finde hoved og hale i. I dag har jeg besøgt FSL, De Frie Skolers Lærerforening, som jeg selv er medlem af. Jeg har talt med sekretariatsleder Henrik Wisbech. Formålet med dagens samtale var at se hele lockouten fra FSLs vinkel som fagforening, og få en større forståelse for de forhandlinger der har været. Hvad har man talt om? Hvordan har man talt? Hvad skiller parterne? og så videre. Læs videre “Hvad handler lockouten om – Del 1 – Henrik Wisbech”

På jagt efter meningen med lockouten

Jeg har besluttet mig for at tage på en mission, nemlig missionen for at finde meningen med lockouten. Jeg synes det er top umuligt rigtig at finde meningen med den situation vi lærere, elever og alle andre implicerede er i. Kan det virkeligt være så svært at finde en fælles aftale for hvordan vi bedst styrker skolen i fremtiden, at skolebørn skal gå uden undervisning i så lang tid? Læs videre “På jagt efter meningen med lockouten”

Nu skal lederne ikke lede

Hvis jeg studerede kommunikation ville samtlige af døgnets timer gå med at følge lockouten, for det er på alle måder et studie i kommunikation værdigt. Dog et studie der mest vil handle om ubrugelig kommunikation, og dagens sociale-medie-basker – Anders Bondo Christensens lockout-festtale – er ikke nogen undtagelse. Det er en skam dialogen er så ufrugtbar, når der er rig mulighed for rent faktisk at lære noget af de udtalelser som kommer undervejs. Det vil jeg derfor forsøge at demonstrere i dette indlæg. Læs videre “Nu skal lederne ikke lede”

Er det lockouten værd?

I går satte jeg fokus på lockouten set med pengebriller på og kom frem til konklusionen, at KLs forslag ud fra et økonomisk perspektiv gav fint mening, men at den måde man havde fået serveret det på for lærerne gjorde at de ikke kunne se meningen med det, og derfor stiller sig modvillige overfor projektet. Jeg argumenterede derfor for at hele lockouten set i et ledelsesperspektiv har været en meget uheldig løsning.

Jeg ønsker i dag at dykke længere ned i at se lockouten ud fra et økonomisk perspektiv, og jeg kunne godt tænke mig at gå Michael Ziegler lidt på klingen i forhold til nogle af hans udtalelser. Læs videre “Er det lockouten værd?”

Med pengebrillerne på

Der er noget jeg aldrig rigtig har forstået. Hvorfor er det at der i det offentlige altid er et dem og os, og ikke bare et fælles os? “Nu kommer sparekniven igen” er noget man frygter i mangt en offentlig organisation. Det er den samme sang der bliver sunget nu af lærerforeningen, og jeg må ærligt indrømme jeg godt kan forstå dem. Jeg kender ikke mange lærere der kan se meningen i KLs påstand om at man sagtens kan få kvalitetsundervisning ved at fjerne arbejdstidsaftalen. Det er altså igen et “dem” der vil “effektivisere” og et “os” det går ud over. Læs videre “Med pengebrillerne på”

Lockout-satire for alle

Jeg er fyldt med glæde og god energi, for jeg har brugt det meste af dagen sammen med en inspirerende flok af undervisere, der alle insisterede på at se lockouten fra et nyt perspektiv. Efter mange gode lange snakke om et nuanceret syn på lockouten kom vi frem til vores plan: Vi ville sende Anders og Michael til parterapi, og som sagt så gjort. Læs videre “Lockout-satire for alle”

Regeringens brændende platform

Så kom lockouten og jeg er træt af det, fordi det bekræfter mig i én ting: Vi lever i en verden som mangler fællesskab og anerkendelse. Regeringens brændende platform-strategi om at skabe en fælles opfattelse af hvor vigtigt et indgreb er, KL’s konsekvente udmeldinger og manglen på anerkendelse af de modsatte parter. Nogle gange får jeg det indtryk at politikerne sidder på borgen og rent faktisk tror de gør deres “medarbejdere” end tjeneste ved at stå fast. Jeg tror det næppe. Læs videre “Regeringens brændende platform”

Skolekonflikt og jagten på det fælles tredje

Jeg har før brugt min tid her på bloggen, på at påpege hvor elendig ledelse jeg synes hele skolekonflikten virkede til at være et resultat af. Det mindede mig om et udtryk jeg engang læste i en kort tekst af Jan Molin, Professor i ledelse mm. på CBS. Teksten havde et udtryk der var i stil med “Det lukkede dominerende udfaldsrum”, og handlede, så vidt jeg husker, om at hvis de samme mennesker taler om de samme ting, bliver de bekræftet i alt det de i forvejen ved og samtalen vil ikke flytte sig overhovedet. Sådan har jeg det lidt med skolekonflikten lige nu. Læs videre “Skolekonflikt og jagten på det fælles tredje”

At komme med et forslag er bedre end ikke at komme med et forslag

Jeg tilhører én af de lærere som hellere vil udvikle folkeskolen i fællesskab med de forskellige aktører end at diskuttere hvilken en af de aktuelle parter der har mest ret. Derfor foreslog jeg forleden at vi skulle skifte fokus i diskussionen, og det skulle man næsten tro Anders Bondo havde hørt (omend hans forslag formentligt blev sendt til Ziegler før jeg havde delt mit indlæg i onsdags). Læs videre “At komme med et forslag er bedre end ikke at komme med et forslag”

Hvordan er det lige med forskning?

Jeg er selv stor fan af undersøgelser som kan hjælpe med at fortælle mig om hvordan verden egentlig ser ud. Men jeg har efterhånden også lært at man skal tage al forskning og undersøgelse med et gran salt. Det er måske også derfor jeg godt kan lide den ydmyghed overfor “sandheder” som er i socialkonstruktivismen, en videnskabsteoretisk opfattelse som nogle afviser grundet dens fornægtelse af objektivitet. Læs videre “Hvordan er det lige med forskning?”