Det reflekterende team som evalueringsmodel

Jeg vil tillade mig at komme med den påstand, at utroligt mange mennesker tager for givet at de er dygtige til den ædle kunst “at samtale”, når de med fordel kunne arbejde på at blive bedre til netop dette. Jeg er én af dem der efter mit møde med Barnett Pearce’s CMM model, har opdaget hvor meget jeg tager forgivet i en samtale – med det resultat at min samtalepartner og jeg “går skævt af hinanden”. Noget det norske sketch-show Uti Vår Hage prøvede at gøre os opmærksom på for en del år siden i sketchen: Danish Language.

Vi forstår hinanden ikke

Lige netop “at gå skævt af hinanden” er noget jeg har oplevet fylde meget, når vi har skullet have fælles samtaler på mit sammenspilshold: Folk og World. Jeg er derfor i løbet af de sidste par år begyndt at sætte rammer for vores samtaler, med det formål at styre samtalen i en retning hvor chancen for at vi misforstår hinanden er så lille som det nu er muligt at gøre den. Én af mine metoder har jeg mere eller mindre tyvstjålet fra den Kunst og Kulturleder diplom jeg for tiden studerer, en metode som fylder størstedelen af vores fælles tid på studiet.

Det Reflekterende Team

Metoden jeg bruger har jeg lært som Det Reflekterende Team og går i al sin enkelhed ud på at én person (Fokuspersonen) bliver interviewet om et emne af en anden person (Intervieweren), mens to-tre andre (Det Reflekterende Team) observerer interviewet. Intervieweren har mulighed for at afbryde interviewet og inddrage det reflekterende team undervejs, og på den måde få nogle uvurdérlige perspektiver på hvad der bliver sagt og hvordan man kan komme videre i interviewet. Det reflekterende team snakker direkte til intervieweren og ikke til fokuspersonen, hvilket gør at det bliver en samtale OM interviewet/fokuspersonen og ikke MED fokuspersonen. En svær men vigtig detalje. Når intervieweren har fået nok inspiration fra det reflekterende team, vender man sig tilbage til fokuspersonen og fortsætter interviewet. Intervieweren har som udgangspunkt en coachende rolle, og har altså til opgave at stille spørgsmål til fokuspersonen – det er som udgangspunkt kun fokuspersonen der har et decideret emne at tale om – resten fokuserer på hvad der bliver sagt og hvordan det bliver sagt, for at få mere ud af samtalen. Det er derfor ikke nødvendigvis en fordel (nok nærmere en ulempe) at have et nært forhold til emnet.

En mere udførlig brugsanvisning for modellen incl. gode råd vil følge i et kommende indlæg.

Kan man bruge det med efterskoleelever?

Ja, det kan du tro man kan.

Det er utroligt spændende at se hvordan samtalen kan skifte form, når det kun er én person der er i fokus. Dertil er det utroligt spændende at se eleverne dykke ned i hinandens fortællinger. Ofte oplever jeg samtaler med forskellige mennesker der kommer med deres egne forskellige vinkler – hvilket også kan være godt. Risikoen er at det kan gøre en samtale meget bred og chancen for at man misforstår – og ikke kan følge – hinanden synes at være ret stor. Ved at bruge det reflekterende team er det forskellige mennesker der bruger meget tid på én persons vinkel, man fokuserer på at forstå hvad der bliver sagt – frem for at forklare hvad man selv synes om emnet.

En sjov observering: Da jeg brugte denne samtaleform på holdet forleden, virkede resten af gruppen i sidste ende til at være overraskende enige med fokuspersonen om det emne der var blevet talt om. En samtale der nemt kunne være blevet en diskussion om prioriteter og oplevelser, blev i stedet til en uddybende fortælling om en oplevelse af at være Folk og World-holdet.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er en gave for os på holdet, at vi øver os i at snakke sammen. Så det skal I nok komme til at høre mere om her på siden 🙂

2 kommentarer til “Det reflekterende team som evalueringsmodel”

    1. Hej Susan.

      Se dette dokument: http://scenekunstskolen.dk/sites/default/files/REFLEKTERENDE%20TEAM-ØVELSE.pdf

      Det bedste er klart at finde en der har prøvet det før, som kan fortælle hvordan det kan fungerer. Vigtigst er at man ikke bryder rammerne. Det vil sige, at det er vigtigt at kun interviewer taler med fokuspersonen. Det reflekterende team må altså ikke henvende sig til fokuspersonen direkte. Det er interviewer der bestemmer, hvornår det reflekterende team skal inddrages.

      Venlig Hilsen
      Morten

Skriv et svar