Dette blogindlæg mangler indhold

Da jeg spurgte Twitter hvad mit næste blogindlæg skulle handle om, kom dette tweet:

[blackbirdpie url=”http://twitter.com/danishbuddha/statuses/264081018049400832″]

Jeg har derfor tænkt mig at dykke ned i hvorfor blogindlæg mangler indhold, og hvordan man kan skabe dette indhold – hvis det da er det man ønsker.

Blog-selv-coaching

Mig og min coach – Foto: Fabdebaz – Fundet på Fotopedia

Fordi jeg ikke bare vil lave en lang refleksionsstrøm, vil jeg bruge en helt særlig “blog-selv-coaching” metode (som jeg netop har opfundet) hvor jeg vil stille mig selv coachende spørgsmål i håb om at finde et godt svar på ovenstående udfordring.

Hvornår har du sidst læst et blogindlæg der inspirerede dig?

– Hmm, godt spørgsmål. Jeg læste @krejbergs indlæg på www.spiliskolen.dk, men siden jeg ikke er dansklærer og har svært ved at se hvordan jeg kan gøre den slags brug af computerspil relevant i min musikundervisning, blev resultatet at jeg nikkede anerkendende og sendte det videre til min dansklærerkollega i håb om han ville tage det til sig. Jeg mindes ikke at have læst et blogindlæg der direkte fagspecifikt inspirerede mig, men er blevet inspireret på mange andre fronter.

Hvornår har du oplevet folk har vist særlig interesse for dine blogindlæg?

 – Jeg husker tydeligt da jeg 25. august skrev indlægget “Forandringen skal komme fra lærerne selv“, det var en kommentar til Ny Nordisk Skole som bestod af 5 punkter jeg mente kunne forbedre den danske skole. Indlægget blev retweetet flere gange OG kommenteret, det var stort for en lille Langelandsk underviser som mig. En anden gang har været i min iPad serie som flere har kommenteret og delt på Twitter.

Hvilken type indlæg tror du er mest relevant at læse?

 – Jeg har haft en idé om det var konkrete indlæg, altså indlæg om f.eks. hvordan man bruger sin iPad i eks. sangundervisning. Men da førnævnte Ny Nordisk indlæg blev delt en hel del, måtte jeg tro om igen. Det var et meget overordnet indlæg omkring HELE den danske skole og ikke den enkelte undervisers praksis.

Hvilken type indlæg tror du er mindst relevant at læse?

– Når jeg læser indlæg andre har skrevet om overordnede emner, som de oplever virker rigtig godt og som jeg overhovedet ikke kan relatere mig til, så føler jeg at jeg spilder tiden. Jeg har en oplevelse af at folk tit fortæller ud fra hvordan de oplever verden, og mindre ud fra hvordan andre kunne opleve verden – og det giver i mine øjne, et rigtigt dårligt udgangspunkt for en dialog. Et blogindlæg skal gerne sætte mine egne tanker igang.

Hvordan kan blogindlæg inspirere?

 – Jeg tror blogindlæg kan inspirere når det er noget man kan relatere sig til, f.eks. ved mentalt at sætte det ind i ens egen praksis. Det kunne f.eks. være en helt konkret metode man efterfølgende prøvede. Det kan dog også være når indlæg kommer med perspektiver der kan være med til at sætte ord på noget man har gået og tænkt, og som får disse tanker til at give mere mening.

Hvad gør et blogindlæg kedelige og antyder mangel på indhold?

– Mangel på perspektiver og relationer, eller mangel på entusiasme (den kan sagtens mærkes hvis man bare lige mærker efter).

Hvis du ud fra denne samtale skulle give dig selv et godt råd om blogging, hvad skulle det så være?

– Det skulle være

“Skriv om noget du brænder for og noget du oplever kan have en relevans for andre. Forhold dig til hvordan andre kunne opleve det du skriver om, og gør plads i indlægget til at de selv kan byde ind, enten ved at efterlade åbninger i oplægget eller indbyde til deltagelse gennem kommentarer”

Hvis du ud fra denne samtale skulle nævne et par ting du vil være opmærksom på næste gang du skriver et blogindlæg, hvad skulle det så være?

– At tænkte over hvad jeg ønsker med indlægget. Siden et af mine mest læste og delte indlæg ikke havde en form jeg troede ville komme særlig langt omkring, kom det langt omkring. Ergo er jeg ikke i stand til at finde ud af om et indlæg er relevant for andre eller ej, men hvis jeg forholder mig til hvad jeg ønsker med indlægget, kan jeg måske igennem mine tanker om hvad jeg ønsker at opnå, blive lidt mere bevist om hvad indlægget kan gøre for andre.

Hvad ønsker du at opnå med dette indlæg?

– At få andre (og mig selv) til at tænke over hvad de (jeg) skriver, og hvorfor de (jeg) skriver det. Jeg deler min viden fordi jeg har en, måske naiv, tro på – at den måde jeg arbejder på kan være relevant for andre, ligesom dette indlæg måske kan være relevant for andre der skriver blogindlæg. Det kan måske være dette indlæg der gør at de lige hæver niveauet på deres blog med 10% fremover – ligesom jeg selv vil tænke lidt mere over hvad det egentlig er jeg smider ud på min blog i håb om det bliver mere relevant for mine læsere.

Hvis du skulle give denne coachende samtale en overskrift bestående af et ord, hvad skulle det så være?

– Relevans

Og hvis du skal perspektivere alt dette til oplægget “mangel af indhold på blogindlæg”, hvordan ville du så gøre det?

 – Det er utrolig svært at nå alle med den tekst man skriver, og hvis man ikke har tænkt over hvad man skriver – tror jeg at man risikerer at ramme lige ned i et område der ikke virker interessant for andre, og derved kan komme til at virke som et blogindlæg med mangel på indhold. Der er chancer for dette indlæg vil mangle indhold for nogen, men der er også chancer for at tankerne om hvad der kan gøres for at gøre et blogindlæg lidt mere interessant – kan gøre en forskel for nogen. Det finder jeg nok aldrig rigtigt ud af.

Hvad tror du? (Ja, det er dig derude bag skærmen jeg taler til)

Skriv et svar