Digital dannelse er at hjælpe eleverne med at forstå den kultur de lever i

Hvis vi lytter godt efter og er opmærksomme, er der stor chance for, at eleverne kan lære os voksne hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan udvikle skolen. Men det kræver at vi som voksne nærmer os eleverne og tager dem med på råd, ligesom det kræver af eleverne, at de lærer at være en aktiv og ansvarlig del af et lærerne fællesskab.

Det er sket op til flere gange, at jeg før har nævnt psykologen Jerome Bruner og hans tanker fra kulturpsykologien. Det er der en grund til. For jeg mener at vi hos ham kan finde flere gode perspektiver, der kan inspirere os der arbejder med skole, til at forbedre vores hverdag med eleverne.

“En af de vigtigste kulturpsykologiske teser om uddannelse er selvsagt, at skolen aldrig kan anskues som kulturelt ‘fritstående’. Hvad den underviser i, hvilke tankesæt og hvilke ‘taleregistre’, den faktisk opdyrker hos sine elever, kan ikke isoleres fra, hvordan skolen er situeret i sine elevers liv og kultur.”

– Jerome Bruner, Uddannelseskulturen 1998, side 80

Bring your own device i Ryde

På Margrethe Reedtz Skolen arbejder vi i år ud fra BYOD tankegangen i 5. til 7. klasse. BYOD står for Bring Your Own Device, og handler om at bygge undervisningen på de computere, tablets eller mobiler elever selv medbringer. Vi starter med computere, og har bedt alle elever i 5. til 7. om at medbringe en computer efter eget valg. Jeg har igennem hele forløbet anbefalet forældrene at købe en Chromebook, da jeg ser det som klart det bedste bud på en skolecomputer pt., samtidig med at den er billig og nem at gå til. På skolen har vi selv indkøbt nogle 14″ HP Chromebooks, som fungerer virkelig godt – de er som skabt til skolebrug.

Teknologi i skolen som i fritiden

Når eleverne har fri fra skole, er der mange af dem der sidder sammen eller alene og bruger computere til alt fra spil, chat, youtube, billeder og meget mere. Selv elever i de yngre klasser begynder at have et socialt liv på nettet, hvor de mere eller mindre ubevidst skaber et netværk med andre mennesker rundt på kloden. Der findes sågar elever som i forældrenes øjne virker til, ikke at have noget socialt liv, men som hver dag mødes med deres bedste venner i LOL (League of Legends), i deres fantasy forum eller hvor de nu finder de mest meningsfulde relationer.

En stor del af den kultur eleverne er omgivet af i deres hverdag, er med andre ord uden for vi voksnes rækkevidde.

For mig at se har vi derfor som skole og voksne tre muligheder: 1) Vi kan vælge ikke at gøre noget og lade eleverne klare sig selv på de digitale platforme, 2) Vi kan vælge at lukke for deres sociale online netværk ved at forbyde computere eller sidst men ikke mindst, 3) Vi kan begynde at interessere os mere for elevernes interaktion med og oplevelse af omgivelserne, fordi vores indsats som skole og forældre ikke kan isoleres fra det liv eleverne lever, også selvom dele at dette liv leves når vi ikke er tilstede.

Jeg tror på mulighed nummer 3 er den mest hensigtsmæssige. Især hvis man lader sig inspirere af Jerome Bruner. Vi kan godt tro vi kan bygge en skole og et hjem der er isoleret fra den øvrige verden, men i realiteten er det umuligt. Vi kan og må aldrig tro skolen er isoleret fra omgivelserne, hvorfor vi også skal sikre os at vi laver en skole der rækker ud i verden. Vi skal tage elevernes sociale og digitale liv seriøst, så vi kan hjælpe dem med at håndtere de udfordringer og opgaver de måtte støde på. Både fordi internettet gør os klogere (vi er simpelthen forbundet til mere viden), og dernæst fordi brugerne af internettet ikke altid opfører sig som man kan ønske sig. Der er ingen grund til at lukke for Facebook på skolen, for hvis eleverne ikke lærer at kunne håndtere en tjeneste som Facebook i deres hverdag, bruger de den uden at vide hvordan i deres fritid (og pauserne). I det tilfælde er det os som skole og hjem der har fejlet at danne eleverne digitalt. Vi kan ikke styre hvad eleverne vælger at gøre, men vi kan inspirere dem til at gøre hvad de gør på en ordentlig måde og med de rette intentioner.

Som Jerome Bruner siger:

“Jeg har længe hævdet, at det ikke er nok at forklare, hvad børn gør; den nye opgave er at finde ud af, hvad de tror de gør, og hvad deres grunde er til at gøre det.”

Derfor bliver vi nød til at interessere os for hvordan de lever deres liv, så vi kan tilpasse den skole vi laver, til hvad de har brug for at lære både nu og for fremtiden. Her er den digitale dannelse vigtig, for internet og computere bliver næppe en mindre del af menneskets hverdag i fremtiden.

Med BYOD på Margrethe Reedtz Skolen tager vi for alvor fat på elevernes digitale dannelse allerede fra 5. klasse. BYOD er ikke lige hold. Alle har ikke det samme apparat og derfor ikke det samme udgangspunkt. Men hvis man bygger sin undervisning på digitale lærermidler og platforme som går på tværs af styresystemer og apparater, vil alle kunne være med, lige meget hvad de har råd eller motivation til at anskaffe. Sådan vil deres brug af digitale systemer også blive resten af livet.

På mandag skal jeg undervise eleverne i, hvordan man bruger sin computer i undervisningen (og fritiden). Det handler om at tage noter, at kunne følge med i undervisningen samtidig med man tager noter, at dele viden med andre, at lave fede produktioner, at finde relevant viden på nettet, at kommunikere med andre over chat og meget mere. Der er så mange ting man skal lære for at kunne begå sig sikkert på internettet, og den bedste måde at lære det på, er nu engang at gøre det selv.

Skriv et svar