Dit næste træk gør forskellen

Hvis man som underviser eller leder tænker det kan være svært at finde en ramme man kan udvikle sig i, kunne man passende starte med at se på sine egne relationer. En af mine hovedinspirationskilder er blevet at kigge på enkelte handlinger, reflektere over hvordan de opstod og hvad resultatet blev af netop denne handling.

På skuldrene af Barnett Pearce

Som nævnt før på bloggen er jeg meget inspireret af Barnett Pearce og hans teori om Koordineret mestring af mening (CMM). I dette arbejde finder vi idéen om “forgreningspunkter”, som er de steder i samtalen hvor samtalen kan tage en ny retning. CMM er et fantatisk værktøj til på en relationel måde at dykke ned i samtalen, både for en selv og når man skal hjælpe andre med at styre en samtale. For mig er der ingen tvivl, det der er blevet sagt før, påvirker hvordan jeg vælger at formulere mig – derfor er et fokus det der bliver sagt og gjort, vigtigt for at forstå hvordan vi kan arbejde os i retningen af mere konstruktive handlinger i hverdagen, om det gælder en læringsituation, ledelse eller noget helt tredje.

Forgreningspunkter i hverdagen

Når det kommer til at udvikle sig som lærer, tror jeg der lægger et kæmpe potentiale i at starte med at se på det man allerede gør – og det er ganske gratis. Jeg tror på at “de fleste ved hvad de gør, men de færreste ved hvad det de gør, gør” – det er tydeligt at se på Twitter hvordan samtaler ofte skifter retning, enkelte ord kan hurtigt blive nedladende stoppe en dialog, hvilket sjældent virker til at have været intentionen. Altså er de fleste bevidste om hvad de gør, men hvordan andre reagerer på det, kan være svært at holde styr på.

Det er lige netop her jeg synes teorien om forgreningspunkter kan blive et stærkt værktøj i min hverdag som lærer.

Den måde jeg bruger teorien på, er i al sin enkelthed at reflektere over hvad jeg gjorde og hvad resultatet blev heraf. Det kan være en besked efter middagsmaden, en beslutning i farten, et svar på spørgsmål i undervisningen eller noget helt fjerde. Alle disse situationer er unikke læringspunkter, hvor jeg, ved at reflektere over hvad jeg gjorde og hvad resultatet blev, kan blive klogere på hvad det jeg gør, gør ved andre. Øvelsen bliver rigtig interessant når den refleksion jeg gør mig, resulterer i et nyt handlingspunkt: hvordan vil jeg handle næste gang jeg står i en lignende situation, og hvad ønsker jeg at få ud af det.

Et ocean af muligheder

Når man først får åbnet op for posen, dukker der sig et hav af muligheder op. For stort set alt jeg siger og gør, kan reflekteres over og føre til ny læring for mig selv. I en travl hverdag kan det være svært at få plads til disse små øvelser, men det virker til at være et spørgsmål om træning. Hovedpointen af dette indlæg er, at hvis du ønsker udvikling af dine kompetencer i din hverdag som lærer eller leder, ja så ligger inspirationen lige for næsen af dig, og når du har øvet dig lidt for dig selv er næste skridt, at inddrage den du handler overfor, f.eks. igennem en lille meta-dialog, for at få endnu et perspektiv på hvad det du gør, gør ved andre.

God fornøjelse.

Én kommentar til “Dit næste træk gør forskellen”

  1. Med alle disse forgreningspunkter – ikke alene i dialogen – er det for mig et mysterium, hvad der styrer det uundgåelige kaos til en vis synergi og harmoni. Jeg mener selv, vores fælles bevidsthed må være ansvarlig for dette.

Skriv et svar