En skole bygget ud fra egoisternes dannelsesideal

Det er ved at være tid til at evaluere på folkeskolereformen, og selvom jeg ikke har været en del af folkeskolen det forgangne år, tillader jeg mig alligevel at komme med en vinkel på det fagfokuserede målstyringsparadigme, som synes at blive uundgåeligt for de fleste skoler i de kommende år.

Den logiske læringseffektivisering

I mange organisationer arbejder man med performance management, LEAN og andre flotte tilgange. Alle med hver deres tilgang til at gøre organisationen mere effektiv. Det er på alle måder logisk, at når vi bruger penge, vil vi sikre os at vi bruger dem bedst muligt. Det er lidt som når min kæreste foreslår mig at gå i Fakta i stedet for Super Brugsen. I Fakta får jeg mere for mine penge, jeg må dog undvære brødet fra Sevel Bageri og slagterens lune leverpostej (og det kan jeg sjældent).

Med reformen har folkeskolen også fået den læringsmålstyrede undervisning, et værktøj der skal sikre at eleverne bliver så gode som de kan. Det er nemlig ikke nok bare at undervise, man skal også kunne bevise at det man har undervist i er blevet omsat til de relevante færdigheds- og vidensmål. Det er nu også helt forståeligt, at vi ikke bare skal gætte os til om eleverne har lært noget eller ej. Det er svært at argumentere imod.

Argumentet for den læringsmålstyrede undervisning er, at den ikke bare hjælper med at finde ud af hvad eleverne lærer, den hjælper også lærere og ledere med, at effektivisere læringen for den enkelte elev. Men som vi alle ved, så bliver grisen ikke tungere af at blive vejet – og er det så besværet værd at målstyre undervisning? Både og, må svaret være.

Selvfølgelig skal vi udvikle den danske folkeskole så den bliver så god som muligt, og selvfølgelig skal vi finde en måde at sikre os, at eleverne ikke spilder tiden unødigt. MEN vi bliver samtidig også nødt til at snakke om, hvad det vil sige at have en folkeskole der er så god som muligt, og hvad det vil sige at spilde eller ikke at spilde tiden. Et indtryk af hvad regeringen mener om dette, kan vi få ved at se nærmere på folkeskolens nationale mål.

Det faglige målfokus

Reformen har 3 overordnede nationale mål:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Ud fra disse tre mål, vil jeg især rette mit fokus på pind nummer to, og her skal fokus igen rettes mod de sidste tre ord “de faglige resultater”. Det er altså ikke reformens overordnede formål i sig selv at mindske betydningen af social baggrund, det mål hænger nemlig sammen med de faglige resultater.

For at få en bedre forståelse for, hvordan man mener disse nationale mål vil kunne ses “i praksis”, kan man kaste et blik på de kvantificerbare måltal, som fortæller os om hvordan vi kan se at projekt folkeskolereform lykkes. Disse måltal er:

  • Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
  • Elevernes trivsel skal øges.

3 ud af 4 af de nationale mål måles altså ud fra elevernes læse / regne færdigheder, som skal findes gennem de, for folkeskolen, obligatoriske nationale test. Men hvad så med elevernes trivsel? Hvordan måles den? Ja det kan du læse her. Disse trivselsundersøgelser er som sådan ikke noget nyt i skolerne, jeg finder det derfor mest relevant at se på, hvad bevæggrunden er for at øge elevernes trivsel i folkeskolen. Det kan vi få et indtryk af her. Hvis du ikke gider klikke på linket for at få det hele med, er her den del af teksten jeg vil forholde mig til nu:

“Gode kammeratskaber og et godt skolemiljø uden undervisningsforstyrrende uro er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære. Det giver også underviserne de mest optimale rammer for, at de kan lære fra sig.”

Altså skal grunden til øget trivsel findes i, at øget trivsel efter sigende giver mere effektiv undervisning. Det har jeg ikke tænkt mig at argumentere imod, for lige på det punkt er “reformen” og jeg helt enige. Jeg synes dog stadig der mangler noget i disse nationale og kvantificerbare mål.

Hvor blev de sociale kompetencer og det sociale ansvar af?

Som du kan læse, står der ikke et eneste sted, at vi – Danmark – skal blive et godt land. Der står ikke noget om, at det vi uddanner børnene til er at tage ansvar for vores alles samfund. Der står heller ikke noget om, at hvis den enkelte elev skal blive så god som den enkelte elev kan, må det unægteligt også betyde, at så mange elever som muligt, skal hjælpe de elever der ikke formår at hjælpe sig selv, med at blive så dygtige som de kan.

Hvor er måltallet for deltagelse i og ansvar for fællesskabet?

Folkeskolereform er så ensidigt fokuseret på den enkelte elevs faglige mål, at fællesskabet og vores fælles fremtid synes at være gledet fuldstændig ud af billedet. Folkeskolen er, som jeg har skrevet i overskriften, blevet et resultat af egoisternes dannelsesideal, nemlig at alle dem der kan klare sig, blot skal sørge for sig selv – og ikke andre. Det er der som sådan ikke noget galt i, men der er noget galt i det vi overser ved at vælge dette fokus, som det bærende paradigme for udviklingen af den danske folkeskole.

Jeg har intet håb om, at mit barn kommer til at leve i en verden fyldt med egoistiske stræbere, som kun har tænkt sig at gøre en aktiv indsats, når de får mere ud af det end fællesskabet gør. Hvor er de nøjsomme, de ydmyge og de næstekærlige i det her? Hvor er de mennesker der ofrer sig selv, for at alle andre kan have det godt? Hvor er moderen uden sportslige ambitioner, der tager en tjans i fodboldklubben, bare fordi hun mener det er vigtigt at lokalsamfundets børn får lov til at spille fodbold – også selvom hendes eget barn måske ikke er med?

Som du kan læse, er folkeskolens nye mål så ensidigt fokuseret på den enkelte elevs faglige formåen – at vores bedste håb er at krydse fingre for, at ledere og lærere i folkeskolen nok selv skal huske at de/vi også skal danne børnene socialt. På langt de fleste skoler er jeg overbevist om, at lærere og ledere nok skal få dette med, også selvom de bliver banket igennem målstyringsmaskinen, men jeg frygter for de skoler der er for pressede til selv at sikre, at de får det hele med – for det klarer folkeskolereformen ikke for dem.

4 kommentarer til “En skole bygget ud fra egoisternes dannelsesideal”

  1. Spændende og interessant analyse, Morten. Jeg er både enig og uenig. Det sociale ansvar, demokratisk engagement og deltagelsen i fællesskabet må aldrig glemmes. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg lægger dog vægt på, at folkeskolens fine formålsparagraf ikke er blevet ændret overhovedet. Reform er, som jeg læser den, i stedet et forsøg på at få mere fokus på faglige færdigheder i skolen end tidligere. Formålsparagraffen er styrende og reformen er, som jeg ser det, et indspil i, hvordan vi arbejder hen mod denne.

    Der tales ofte om, målstyret undervisning skal præge skolen. Der mener jeg nu reelt også den gjorde før. Målstyret undervisning er kort sagt, som jeg ser det, at være bevidst om, hvad målene er med, hvad eleverne skal lære, at tage individuelle hensyn og at synliggøre, hvad eleverne kan gøre for at komme videre. Se nogle rigtige gode eksempler på forløb med pædagogiske / læringsmål på http://www.skivedna.dk. Det er meget interessant.

    Læringsmål er heldigvis ikke kun de nationale tests. Jeg ser det som positivt, at der også kommer en trivselsmåling, som vi starter på at gennemføre i denne uge. Det gør, at der kommer andre data omkring folkeskolen, som er med til at nuancere debatten. Jeg ved, at der bliver forsket i, hvordan man kan få andre data fra folkeskolen end nationale tests og trivselstal. Det kunne være spændende at få data på andre dele af skolens alsidige mål.

    Samtidig håber jeg ikke, at trivselsmålingen gør, at man ser et modsætningsforhold mellem faglige kvalifikationer og trivsel. Vi er forhåbentlig kommet videre. Børn, der trives, lærer bedre. Og børn, der er i gode læreprocesser, trives bedre.

    1. Tak for din kommentar Peter, jeg har lidt svært ved at se hvor du er uenig i det jeg siger? Er det den fare jeg påpeger ved læringsmålstyret undervisning du ikke genkender?

      Jeg ser det ikke formålstjenstligt at være direkte modstander af læringsmålstyret undervisning. Jeg ser det til gengæld ualmindelig vigtigt, at vi er nogen der påpeger faren ved både reform og målstyret undervisning, fordi mange (Lars Qvortrup inklusiv) synes at være direkte forblændet af den synlige lærings tilsyneladende uendelige potentiale. Der vil altid være en fare, der vil altid være noget man overser, og der vil altid komme et nyt paradigme når tilstrækkeligt mange mennesker opdager hvad der er i vejen med tidens dominerende tilgang.

      Som jeg nævner i indlægget er der noget helt indlysende logisk ved synlig læring (i vores nutid), nemlig at vi kan forklare og bevise hvad det er vi laver. Det vil vi gerne. Det giver tryghed og argumenter nok til at forsvare vores professionelle overvejelser. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, og spændende eksempler på meningsfulde forløb er der masser af – blandt andet på skivedna.dk (tak for tippet, det ser fedt ud).

      En af de fare jeg prøver at påpege hænger sammen med, at når man bliver bedt om at se efter noget bestemt, vil der også være noget man ikke ser. Meget tyder nemlig på, at man “kun” ser det man kigger efter. Derfor undrer det mig, at reformen ikke synligt tager udgangspunkt formålsparagraffen for folkeskolen. Hvorfor starter man ikke en reformsnak med, at fortolke hvad formålsparagraffen betyder for os i dag?

      Man har med reformen i mine øjne udvalgt en for snæver del af formålet som fokusområde. Jeg har nedenunder her indsat folkeskolens formålsparagraf, så man selv kan trække streger fra reformens nationale mål (se blogindlægget) til nedenstående tekst. Ud fra det kan man jo selv forholde sig til, om man ved at arbejde med reformen, bliver inspireret til at favne selve folkeskolens formål. Eller om det logiske faglige fokus (ifølge tidsånden) risikerer at skygge for vigtige perspektiver.

      § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

      Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

      Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

  2. Tak Morten, Som altid velovervejet og gode analyser.
    Det vil være dejligt, hvis man kunne 1. få en bredere oversættelse af formålet med grundskolen, som nu i for høj grad er kompetenceorirenteret 2. få afkoblet reform og arbejdstidsaftale, så der faktisk også er tid til, at man kan leve op til formålene 3. få en diskussion af, hvad skolens formål skal være, og hvad skolens formål betyder for det, der undervises efter, og måden der undervises på.
    Du tager lidt af denne diskussion, men det er jo – som jeg ved, du ved – en meget bredere og dybere diskussion. Hvad vil vi med skolen?
    Jeg svarede aldrig på det spørgsmål, du stillede til min vision. Min vision var et skud fra hoften ift. at generere nogle af de spørgsmål, jeg lige har nævnt her til din – så måske kan du svare på det, du spurgte mig om: hvad er indholdet i en skole, hvor man arbejder med brede ‘felter’ i stedet for i fag, og hvor eleverne ikke følger deres ‘årgange’ (produktionsdatostemplingslogik), og hvor der ligger en forpligtelse (hos hvem) til at overskride de felter, der er definerede, og hvor man arbejder med anerkendelse af mangeartede kompetencer og det, eleverne kommer med, i stedet for at satse på snævre voksendefinerede kompetencer i udgangspunktet. Jeg er ikke imod voksenstyring – men jeg er imod, at man ikke tænker skole som ret meget andet end det, lærerne selv har oplevet og selv synes, må være det rigtige.Åbenhed og lærende lærere er blot én af vejene, det er værd at betræde.
    Tak for dit indlæg.

    1. Tak for din kommentar Ove. Jeg husker fint dit indlæg, og jeg vil da gerne give mig i kast med et bud på hvordan et svar kunne være. Men først: Jeg er helt enig i, at det kunne være dejligt med en genforhandling af formålet i bredeste forstand. Det tror jeg nemlig man har glemt i denne omgang.

      Egentlig synes jeg det vil give mest mening, at blive ved dette grundskolens formål fremfor at gætte på hvad fremtidens skole skal indeholde. De to ting kan og bør nemlig ikke skilles ad. Derfor vil jeg svare på dit (mit) spørgsmål ud fra, at jeg ser det som grundskolens formål, at skabe en god blanding af nysgerrige, ansvarlige, ydmyge, ambitiøse og uselviske mennesker. Skolen skal nemlig ikke kun skabe en type mennesker, men en buket af typer der vil gøre samfundet levende på den bagudskuende fremtidsorienterede måde (de to ting er nemlig fint forenelige).

      Set i det lys, er jeg netop nu optaget af, hvad der kan gøre eleverne mere handlekraftige i hverdagen både overfor deres egne udfordringer og læring mens også overfor andres (nabo’ens el. samfundets) udfordringer. Grundtvig og Kold arbejdede ud fra, at man skal oplive før man kan oplyse, og det tror jeg er ganske korrekt. Der er mange ting i skolen, der fungerer ganske godt som de er, men der er også masser af uudnyttet potentiale. Et af de potentialer jeg ser, er hvad der sker med eleverne, når de for alvor bliver fanget af et emne. Projektarbejde kan være en af metoderne til at opnå dette. Den skriftlige projektopgave kan mangt og meget, det er et fedt format, men der er mange andre formater der også kan gøre sig godt. At kunne blive fanget af et emne, og arbejde for at løse problemet eller blot blive klogere, vil være en værdigfuld evne i fremtiden. Derfor skal skolen ikke kun arbejde med specifikt indhold, men også hvordan man finder, bearbejder og udvikler indhold. Eleverne skal trænes i at blive fanget af og forfølge et emne.

      For at udsætte mig selv for min egen medicin, er det rimeligt også at stille spørgsmål ved den projektfokuserede skolegang. Det er nemlig langt fra alle der trives i den, ligesom den gør det sværere at arbejde med inklusion. Men det er netop grunden til at vi skal blive mere bevidste om, hvordan man lærer eleverne at arbejde med projekter. Det kræver nemlig masser af kompetencer at trives i projektarbejde, og det er alt sammen ting der kan (og burde) trænes i skolen.

      En anden ting skolen skal arbejde mere bevidst med er Fortælling. Fortælling er en helt igennem central del af vores virkelighedsforståelse. Når jeg skal forklare hvem jer er, er det igennem fortællinger. Når jeg skal forklare hvordan det går i verden eller hvilket land jeg kommer fra, er det igennem fortællinger. Når vi skal lære en ny teori om ledelse, gør vi det igennem fortællinger. Fortællingen gør os klogere ikke kun på os selv, men også på vores omverden. Samtidig vil fortællingen være noget af det eleverne får aller mest brug for i deres voksne liv. Jo bedre vi forstår fortællingens væsen, jo bedre bliver vi til at tage del i samfundet. Lige på det punkt er jeg direkte inspireret af Jerome Bruner. Han behandler emnet på fineste vis i bogen “Uddannelseskulturen”, hvor han blandt andet kommer ind på “de narrative realiteters ni universalier”. Det er utrolig spændende læsning! At arbejde med fortælling er den oplagte vej ind til at arbejde med etik, socialt ansvar, globalisering mv.

      Både fortællingen og projekttilgangen til undervisningen vil kunne gå på tværs af fag og alder.

      Jeg tror vi om nogle år vil se skolen blive delt ind i to områder frem for i mange fag (denne ‘teori’ er på ingen måde udviklet eller velovervejet, det er blot et gæt, derfor er navnene også kun at betragte som skitser). De to områder er: De menneskelige grundmekanismer, færdigheder (at læse, regne, fantasere, kommunikere, samarbejde, udvikle, skabe, formidle, tage ansvar, motorik) og de universelle grundmekanismer, viden/forståelse (fysik, historie, biologi, religion osv…). Alle fag, som vi kender dem i dag, bevæger sig på tværs af disse to områder.

Skriv et svar