Er det lockouten værd?

I går satte jeg fokus på lockouten set med pengebriller på og kom frem til konklusionen, at KLs forslag ud fra et økonomisk perspektiv gav fint mening, men at den måde man havde fået serveret det på for lærerne gjorde at de ikke kunne se meningen med det, og derfor stiller sig modvillige overfor projektet. Jeg argumenterede derfor for at hele lockouten set i et ledelsesperspektiv har været en meget uheldig løsning.

Jeg ønsker i dag at dykke længere ned i at se lockouten ud fra et økonomisk perspektiv, og jeg kunne godt tænke mig at gå Michael Ziegler lidt på klingen i forhold til nogle af hans udtalelser.

Alternativomkostninger

“Den fortjeneste, en virksomhed ofrer ved at gennemføre en bestemt beslutning eller handling og dermed udelukke alternative handlinger” Den Store Danske

Jeg var så heldig at Michael Ziegler i dag blev interviewet omkring den million af lektioner som nu er blevet aflyst på grund af lockouten. Interviewet giver et indblik i de overvejelser KL formentligt har gjort sig, i forhold til værdien af en lockout. Jeg synes dog der virker til at være rigtig mange ting de ikke tager med i deres beregninger, og derfor er det relevant at se på et økonomibegreb som alternativomkostninger.

Når man kigger på alternativomkostninger, kigger man på hvad det er for nogle konsekvenser ens økonomiske beslutninger vil få. For at kunne tage den bedste økonomiske beslutning, bliver man nød til at holde alle konsekvenser for de forskellige muligheder op overfor hinanden. Fra Den Store Danske kan vi lære:

“En virksomhed, der vælger at investere sin ledige kapital i produktionsudstyr, går således glip af den renteindtægt, den kunne have fået ved i stedet at investere kapitalen i værdipapirer. Den mistede renteindtægt kaldes alternativomkostningen.”

Jeg vil nu ved hjælp af alternativomkostningsperspektivet se lidt nærmere på dagens udtalelser fra Michael Ziegler. Dette vil jeg dog gøre i en noget forsimplet udgave, da jeg endnu ikke har scoret mine 5 ects point i Økonomisk Ledelse.

Ziegler siden af sagen

“De mange aflyste timer er jo en nødvendig omkostning lige nu. Det er en beklagelig, men nødvendig konsekvens af, at vi ikke har kunne opnå enighed ved forhandlingsbordet” Michael Ziegler, Politiken 12. april

Michael Ziegler ser altså de aflyste timer som en nødvendig omkostning lige nu, og netop timerne er en central alternativomkostning ved at vælge en lockout. Når man vælger lockouten fravælger man også at langt de fleste danske børn får undervisning. Som man kan se i artiklen er der nu tale om en million lektioner. Det er immervæk en del. Lockouten har nu kørt så længde at forældreforeningen direkte går ind og opfordrer til et indgreb. Der er altså nogen der mener det ikke er pengene værd at udelukke lærerne fra skolerne. Michael Ziegler udtaler desuden i førstnævnte artikel:

“Vi ville gerne have været det her foruden, men den smerte, der er lige nu, og det tab af undervisning vi har, som vi gerne ville undgå, skal jo holdes op imod, at vi forsøger at skabe de bedste rammer for folkeskolen de næste mange, mange år”

Altså er argumentet for at have en lockout og lukke for de mange elevers undervisning, at det skal gavne mange mange år frem. Her kan man passende se på om lockouten var det eneste alternativ – og det er det ikke. Inden lockouten kom LC med et forslag om at udsætte forhandlingerne i et år og trække eksperter ind, altså et forslag som gav parterne et år mere at løbe på. Dette afviste KL og Michael Ziegler kom med følgende kommentar:

“Det handler om, hvem der skal bestemme, hvad lærernes arbejdstid bliver brugt til, og der må en af parterne give sig. Vi får ikke noget ud at forhandle med hinanden i et nyt kalenderår.” Michael Ziegler, dr.dk 29. marts

Vi står altså i en sitaution hvor KL gerne vil have mere/bedre skole for pengene, og de ser den eneste løsning for at få dette som en ændring af arbejdstidsaftalen. For at opnå denne ændring er det formålet at køre lærerne møre i lockouten for at gennemtrumfe indgrebet.

I regnskabet skal elevernes manglende undervisning stilles op imod den formodet værdi en ændring af overenskomsten vil medføre. Altså er den manglende undervisning alternativomkostningerne a.k.a de mistede renteindtægter fra eksemplet. Hertil skal man tilføje det alternativ der hedder, at tage sig tid til at finde en løsning, altså at udsætte overenskomstforhandlingen med et år, købe nogle eksperter og håbe på at man kan finde en fælles løsning uden eleverne mister undervisning. Ud fra Michael Zieglers udtalelser kan vi antage at KL har konkluderet, at det er alle de manglende undervisningstimer værd at få gjort op med arbejdstidsreglerne nu. Vores elever får altså ikke undervisning, fordi det er til landets bedste i det lange løb. De mener altså der er overskud på bundlinjen hvis man trækker den pris fra man betaler ved at elever ikke er i skole, dog ud fra argumentet at ændringen skal “skabe de bedste rammer for folkeskolen de næste mange, mange år”.

Ser vi på udregningen af alternativomkostninger, skal vi kun medregne de tal som vil være forskellig i de to scenarier. Vi opridser lige scenarierne i vores situation, 1) at KL får deres vilje i år eller 2) at man finder en fælles løsning eller KL får deres vilje næste år. Jeg tillader mig at antage at KL uanset hvad vil få opfyldt nogle/mange af de ønsker de har. Vi kan altså ikke, ud fra tanken om alternativomkostninger, medregne den formodet fordel forandringerne ville kunne gøre mange år frem, men kun for det næste år – da det er den eneste forskel vi kan antage der ved de to scenarier. Altså skal lockouten kun ses i forhold til om ændringerne skal laves nu eller efter et års ekstra forhandlinger. Forandringerne som KL forslår skal derfor, på nuværende tidspunkt, være mere end 1 million skole-lektioner værd – på ét år, og det tal vil stige heftigt dag for dag.

Skriv et svar