Er du sikker på, at din skole forbereder jeres elever godt nok til vores fælles fremtid?

Når et nyt skoleår nærmer sig, er det altid et godt tidspunkt, at mindes hvad det egentlig er for en opgave vi skoler har. Nok især i disse reform tider, hvor andres gode idéer risikerer at fylde uhensigtsmæssigt meget i mangt en lærers skolehverdag. Forestil dig, at gå fra at være en dygtig lærer med overskud, til at være en presset lærer på dybt vand, der må holde hovedet koldt for ikke at falde i? Denne forvandling har mange lærere været igennem, og der går nok noget tid inden der igen falder “ro” på den danske skole.

Denne uro i skoleverdenen skyldes, at nogen mener at udvikling skal “kunne mærkes” eller måske ligefrem “gøre ondt” for at gøre godt. Det mener jeg ikke. Jeg mener udvikling skal foregå i et fornuftigt tempo. Det skal det først og fremmest fordi, at man i en for hurtig forandringsproces risikerer at glemme alt det gode man allerede gør. For det andet vil et fornuftigt tempo også betyde, at man har tid til at øve sig på de ting man skal blive bedre til. Der er nu engang en større chance for at en pædagogisk forandring i klasseværelset bliver en succes, hvis man har kunnet forberede sig ordentligt på forandringen. For det tredje gør en forhastet forandringsproces det ekstra svært at hæve sig op i helikopteren og se ned på hvad det egentlig er man har gang i. En god evaluering kræver overblik, så hvis man skal sikre sig man får skabt en god og relevant lokal forandring, skal man hele tiden kunne forholde sig til, om de ting man gør også passer til det sted forandringen foregår.

Når man laver denne evaluering, for at få en forståelse for om den forandring man har gang i er relevant, skal man evaluere på flere niveauer. For det først skal man som underviser forholde sig til sig selv, de elever man har, de lokaler man har, de forældre der er, de kolleger man har osv… Det er alt sammen nære perspektiver på ens egen (og skolens fælles) indsats. Efter at have overvejet disse nære perspektiver, vil de fleste nok stoppe deres evaluering, men der er mere endnu. Man skal også forholde sig til det samfund som er lige uden for skolens dør, det gælder både lokalsamfundet man er tilknyttet (borgere, kommuner, foreninger og erhverv) og det land man er en del af.  Dertil kommer at globaliseringen i praksis betyder, at andre landes udfordringer i stigende grad også bliver vores udfordringer. Det er tydeligt at se, at det bliver sværere og sværere at vende disse globale udfordringer ryggen (selvom nogle politikere fejlagtigt tror, at det er en god ting at gøre). Sidst men ikke mindst skal man også evaluere på, om det man lærer eleverne vil være tilstrækkeligt til, at de er godt rustet når de skal videre i uddannelsessystemet og senere finde sig et arbejde, stifte familie og så videre.

I en travl skolehverdag kan det være rigtig svært at finde tid til, at forholde sig til alle disse perspektiver. Det kender jeg alt for godt selv, også selvom vi her på friskolen ikke er hoppet 100% med på reformbølgen.

Jeg håber for folkeskolen og alle vi andre, at 2015/2016 er året hvor der falder ro på den danske skoleverden. Så de danske skoler har tid til, at forholde sig til alle ovenstående perspektiver på deres egen indsats, og selvom mange lærere og ledere i disse dage har travlt med, at blive klar til det nye skoleår, håber jeg de vil sætte et par timer af til at stille hinanden spørgsmålet: “Forbereder vi eleverne godt nok, til den fremtid der venter dem (og os)?”

Man skal huske at de elever vi har nu om 8-18 år bliver en del af det globale arbejdsmarked, og kommer til at have stillinger der kan få betydning for vores egen fremtid. Det bliver vores elever, der bliver drivkræfterne bag fremtidens nye virksomheder, fremtidens politik, fremtidens landbrug og byggeri, vores pension, vores lands vilje til at udvise global ansvarlighed osv… Hvad der venter os om 8-18 år, er der ingen af os der kan svare på, så en ting kan være helt sikkert: Vi skal være 100% sikrer på, at de værdier vi bygger vores skole på og derudfra danner vores elever efter i dag, er bæredygtige for hele den store klode, også i fremtiden.

Det er en opgave alle skoler bør tage på sig.

I denne uge vil jeg løbende skrive indlæg, der kommenterer på globale (og lokale) tendenser, der måske kan give os indtryk af i hvilken retning udviklingen vil gå de næste år. Men husk, det vil og kan kun være gætværk.

Skriv et svar