Forandringen skal komme fra lærerne selv

For at være helt ærlig har jeg ikke sat mig helt ind i projektet Ny Nordisk Skole (NNS), men da jeg læste manifestet igennem forleden, fik jeg alligevel en lyst til at udtale mig. Min umiddelbare reaktion som lærer, er at mange af de ting der er nævnt i manifest og dogmer, er ting jeg gør i forvejen, samt at jeg ikke nødvendigvis er enig i alt der står. Kort sagt er det et manifest som fortæller mig hvad “vi” vil med skolen, og ikke umiddelbart efterlader nogen plads til mine idéer.

Jeg er godt klar over at man, for at kunne formidle sine ambitioner, må sætte ord på hvad det er man ønsker, og der er da nogle flotte ambitioner i Ny Nordisk Skole. Jeg tror bare ikke et manifest med dogmer er vejen frem. Et manifest som det der er udarbejdet har den risiko at jo mere der er bestemt på forhånd – jo mindre plads er der til folks eget input. Så selvom det kan virke nødvendigt at sætte ord på hvad “vi” ønsker, kan netop dette behov have en demotiverende effekt.

Jeg begår mig til dagligt på en efterskole, og hvis der er en ting jeg har lært, så er det at alle lærere underviser på deres egen måde, samt hvis der er noget mange lærere ikke er lydhør overfor – er det når der kommer folk “oppe fra” og fortæller dem hvordan de skal gøre. Jeg frygter Ny Nordisk Skole kan have denne effekt på lærere rundt omkring, og jeg vil derfor tillade mig at komme med et alternativt forslag til, hvordan en udvikling og forandring af den danske folkeskole kan fordres bedst muligt i form af 5 punkter der i mindre grad dikterer hvad vi vil.

1. Tag udgangspunkt i det vi har

Rundt omkring i landet findes der et hav af dygtige undervisere, undervisere der hver evig eneste dag gør en stor forskel for deres elever og kolleger. Hvis jeg skulle arrangere et “Ny Nordisk Skole” arrangement, skulle det ikke handle om hvad vi vil med vores skole – men hvordan vi bedst facilitere at lærerne går forrest i en udvikling af vores skole, det er trods alt dem der står i skolen hver eneste dag. Skulle jeg opfordre til et manifest, ville det være et manifest for ledere om hvordan de sikrer at forandringen kommer fra lærerne selv med udgangspunkt i alle de talenter og kompetencer lærerne allerede besidder. En af måderne kunne være at inspirere til videndeling blandt lærere – hvilket i NNS-manifestet formuleres således at Ny Nordisk Skole skal “Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle.”. I ledermanifestet kunne dette punkt i stedet se således ud: “Værdsætte den enkelte undervisers særlige talent og kompetencer, og derigennem inspirere underviserne til samarbejde, udveksling og sparring med andre undervisere.” – set i mit perspektiv er det sidste bud langt mindre “farligt” og beordrende end det første, men næppe mindre effektivt, nok tvært imod. Dette punkt fører os direkte til punkt 2:

2. Dyrk fagnørderi

Gør det hipt at dele viden. Det er en udvikling som allerede er i gang, men i disse år tager videndelingen for alvor fart nu hvor undervisere og ledere i højere grad lukker op for faglig sparring gennem de sociale medier. Jeg er selv stolt Twitterbruger og nyder at jeg i tide og utide finder spændende artikler om skole og læring i min nyhedsstrøm, det gør at jeg altid har tankerne kørende for hvordan jeg udvikler min undervisning. Der er ingen tvivl om at sparring og bearbejdelse af inspiration kan skabe kontinuerlig læring for den enkelte underviser.

3. Plads til mangfoldighed

Det er fint med en lang snak om hvordan vi får den bedste skole, men efter årtusinders gentagende fejltagelser må vi vel efterhånden anerkende at vi aldrig rigtigt kan vide om vi har ret. Det er i mine øjne et rigtig godt argument for at give plads til mangfoldighed, eksempelvis er jeg ikke særlig meget fan af dogme nummer 4 fra NNS: “Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring”. Jeg vil meget gerne være åben over for forandring, men i får mig næppe til at være systematisk undersøgende – jeg ser det nærmest som en styrke at jeg ikke er systematisk undersøgende men i stedet et levende eksempel på at man godt kan nå sit mål ved at favne kaos. Dermed ikke sagt at andre ikke må være systematisk undersøgende, for det ville næsten være synd hvis alle ikke var det – men dogmer lægger i mine øjne op til en “ensretning” som vi aldrig med sikkerhed kan vide er den rigtige retning. Derfor, giv plads til mangfoldighed.

4. Styrk lederne

Lederne sidder med nøjagtigt samme paradoks som manifestet står i. De er nød til at være repræsentant for den retning skolen er på vej hen, men de kan også risikere at forme denne retning så meget at de taber underviserne undervejs. Resultatet kan blive at det er lederens og ikke undervisernes retning. Jeg tror alle har prøvet at vedtage forandringer på skolen som halvdelen har ment ikke var relevant for dem og derfor ikke taget forandringen til sig. Det er et klasseeksempel på ikke at have alle med, hvilket i mine øjne ikke umiddelbart er sundt for en arbejdsplads. Mange ledere har i mine øjne brug for en ydmyghed og en større anerkendelse af de input deres medarbejdere kommer med, dette kan lederen styrke hos sig selv gennem kurser, uddannelser, fællesskaber og sparringspartnere.

5. Gør plads – tag chancer – tænk stort – lav fejl

Jeg er ret overbevist om at den måde vi driver skole på i dag ikke er den bedste måde at drive skole på. Vores skolesystemet er et naturligt resultatet af vores kultur, et system der er så stærkt kulturelt indlejret, at det kan være svært at stikke af fra. Derfor skal der drastiske midler i brug for at vi kan bryde med kulturens natur.

På efterskolen har vi efterhånden fundet en model for hvordan vi får skabt en god, lærerig og ikke mindst kontinuerlig hverdag. Det er der rigtig mange gode ting ved – men det begrænser også vores muligheder for at tage chancer, for jo flere ting vi lægger fast i vores program – jo mindre chancer kan vi tage. Det giver selvfølgelig en trykhed og troværdighed at vide man har noget “der virker” – men vi risikerer også at gå glip af de magiske øjeblikke hvor vi ved at tage chancer risikerer at skabe noget nyt og fantastisk. Et eksempel er kravene til pensum – jo større krav der er til pensum – jo mindre muligheder er der som underviser for at tage chancer, og hvis vi virkeligt ønsker at forbedre den skole vi har – bliver vi nød til at tænke stort. Tager vi chancer risikerer vi at lave fejl, store fejl, men chancen for at vi udvikler os, mere end vi ellers ville have gjort, vil jeg skyde til at være 100%. Så gør plads – tag chancer – tænk stort og lav fejl.

Afrunding 

Der findes så mange gode kræfter rundt omkring i landet som har mange og ikke mindst forskellige måder at undervise på. Hvis vi styrker udvekslingen blandt lærerne, blandt andet igennem at anerkende deres arbejde som løsningen for en bedre skole, kan det styrke lærerne til at tage de chancer der kan skabe store positive forandringer. Mit bedste bud er at et manifest lavet af en gruppe kompetente mennesker, lige meget hvor kompetente de end måtte være, aldrig vil kunne måle sig med den magi der kan være i at udviklingen kommer fra den enkelte talentfulde underviser – men for at det kan ske, skal der gøres plads og skabes en kultur. Som en sidebemærkning: En sådan tilgang vil også kunne sikre den geografiske bredde som deltagerlisten til Ny Nordiske Skole syntes at mangle.

3 kommentarer til “Forandringen skal komme fra lærerne selv”

  1. “Mit bedste bud er at et manifest lavet af en gruppe kompetente mennesker, lige meget hvor kompetente de end måtte være, aldrig vil kunne måle sig med den magi der kan være i at udviklingen kommer fra den enkelte talentfulde underviser – men for at det kan ske, skal der gøres plads og skabes en kultur.”

    Kan ikke være mere enig. Kanon post.

  2. Tak for indlægget. Jeg synes, at der er en svær balance mellem på den ene side at give den enkelte underviser frihed og rum til lystfyldt og nysgerrigt at udvikle egen undervisning og på den anden at skabe fælles retning på en skole, at overholde nationale mål og at sikre, at viden om undervisning faktisk anvendes til at gøre undervisningen „bedre“ – hvad det så end vil sige, for det er jo heller ikke så let. Problemet med det sidste er ofte, at „noget, der virker“ godt kan blive et mål i sig selv, uanset om det så sker på baggrund af den enkelte undervisers erfaringer eller af „evidensbaseret forskning“. Nå, bare et par hurtige tanker. Som sagt: Tak for indlægget. 🙂

  3. Tak for kommentarerne Jesper og Christian.

    Jeg er helt enig med dig Jesper, det er bestemt en svær balance – men måske fordi det er et område vi endnu ikke rigtig har betrådt og ikke tør betræde? Man kunne italesætte det som mødet mellem system og kaos. Begge metoder har styrker og svagheder, der er nok bare desværre mange der er bange for kaos, for ikke at vide hvad det fører til. Men som min underviser på diplomen sagde en dag “Visionær er et fremmord for synsk”, jeg har en tendens til at give ham ret.

Skriv et svar