Hej Lotte Rod og Dorte Lange – Et kig på en samtale

Først, tak for jeres store engagement på Twitter, hvor er det fedt at der er folk som jer der deltager så aktivt. Tak for det. Når det så er sagt, vil jeg gerne komme med et perspektiv på jeres seneste lille udveksling, fordi jeg synes den var både spændende og vigtig.

Historien

Fortællingen starter da Anders Bondo skriver et tweet om at flere timer ikke må blive på bekostning af kvalitet. Dette følger Lotte Rod, op med at der derfor skal være fokus på efteruddannelse, styrket pædagogisk ledelse samt nytænkning af forberedelse. Så langt så godt. Dorte blander sig her i debatten med et tweet, som stiller spørgsmålet om Lotte ved hvordan forberedelse foregår siden hun foreslår nytænkning. Det er her Lotte bringer forskning på banen:

Jeg læser dette tweet som at: Siden forskning viser at fælles forberedelse giver bedre undervisning, må det være sandheden. Min egen holdning til forskning som argument kan i finde lidt om her, men lad mig kort opsummere – man kan altid tage fejl, man kan omvendt også altid have en lille smule ret.

Efter Lottes forsknings-tweet følger Dorte med et tweet, som er et godt eksempel på, at nogen af og til svarer på det de ser er vigtigt i en besked, og ikke nødvendigvis det man kan antage der bliver lagt op til:

Hvis man skal læse Dorte’s indlæg som et svar til Lotte’s forrige tweet, må det Dorte prøver at sige være noget i stil med: Vi hjælper ikke udviklingen ved at give lærerne mere undervisning og mindre forberedelse, men i stedet ved at lade den udvikling som allerede er sat i gang, fortsætte. Lotte svarer:

Lotte byder her ind med et tweet hvor jeg umiddelbart tænker “Jamen er det ikke lige det Dorte Lange har lagt op til ved at sige udviklingen er påbegyndt, og at lærerne ikke ser mindre forberedelse som en videre vej til at udvikle den kollektive forberedelse?”. Det kan være jeg tager fejl, så kommer Dorte’s næste tweet:

Så jo, det var nok det Dorte lagde op til i sit tidligere tweet, og som nu bliver understreget i ovenstående tweet. Lærerforeningen virker til at synes at udviklingen med fælles forberedelse var godt i gang, men at den nye overenskomst ville risikere at ødelægge det hele.

Det teoretiske perspektiv

Som sådan tror jeg egentlig forskningen om fælles forberedelse har ret. Hvis man ser på Etienne Wenger og hans arbejde med praksisfællesskaber, åbner der sig nogle spændende muligheder for læring, det var samme teori jeg henviste til som et argument for mere lærer-elev tid tidligere (Se dette indlæg, afsnit: Ind med praksisfællesskaber).

Selvom der kan være noget om snakken ved fælles forberedelse, så er det stadig dårlig ledelse at komme til sine medarbejdere og sige: “Det her er DEN gode idé”. For at argumentere for dette, må jeg her vende mig mod én af mine kæpheste nemlig: Management kontra ledelse. I indlægget om management kontra ledelse hiver jeg et perspektiv frem fra Keith Grint (Professor of Public Leadership & Management), som ser på den sociale konstruktion af lederskab. Han argumenterer for at man selv kan “bestemme” kompleksitetsgraden af et “problem”, jo mere kompleks problemet er, jo mere kræver det en social/kollektiv løsning. Hvis vi omsætter dette teoretiske perspektiv til jeres samtale, tillader jeg mig at antage at hvad end problemet måtte være i taler om – så ser Lotte løsningen som ret simpel: Fælles forberedelse. Lotte forsøger derfor at få samtalen til at handle om hvordan vi kan komme i retningen af det simple svar, nemlig at få udviklet fælles forberedelse. Det vil jeg i Keith Grint figuren (nævnt på side 1477 i denne tekst) placere under management. Dorte Lange virker til at insistere på at en nedskæring af forberedelsen ikke løser problemet, man kan derfor antage at hun ser situationen som lidt mere kompleks end den mere simple tilgang Lotte antyder at have.

Heldigvis for mig så fulgte Lotte op med endnu et tweet her til aften, det var som følger:

Lad os lige tage den igen: I en kompleks situation er det ikke hensigtsmæssig allerede at have valgt retningen, for så bare at iværksætte forandringen – retningen skal skabes i fællesskab.

Husk man skal tage al forskning og teori med et gran salt – det kan være alt dette bare er en fejlfortolkning.

Forgreningspunkter

Til Lottes forsvar skal det siges at Dorte i samtalen ikke ligefrem virker til at “være på vej noget sted hen”, der bliver lagt op til at samtalen kan handle om “Hvordan kommer vi sammen her hen”. Men det er ikke rigtigt det samtalen kommer til at handle om. Det minder mig om et gammelt Søren Kierkegaard citat som jeg engang så i et hæfte fra Center for Konfliktløsning:

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.”

Jeg tillader mig at antage Lotte Rod og Dorte Lange ikke har “fundet hinanden hvor de er”. De snakker stadig ud fra deres respektive dagsordner. Lotte har takket være forskning set lyset i fælles forberedelse og Dorte har en mission der hedder noget i stil med “Hvis der bliver skåret i forberedelsestiden, vil det være umuligt at fortsætte den udvikling af fællesforberedelse der allerede er begyndt”. Så ligemeget hvor god Lotte Rod’s intentioner om at styrke underviserne gennem efteruddannelse, pæd. ledelse og nytænkning af forberedelse måtte være – vil det altid være set fra et andet stå sted end der lærerne står, her repræsenteret af Dorte Lange. Det er et svært udgangspunkt for en videre forhandling, men der er muligheder.

Barnett Pearce opfordrer i sin CMM teori til at se efter forgreningspunkter, steder hvor samtalen kan tage en ny retning. Som udenforstående vil jeg derfor tillade mig ud fra min samtale-fortolkning at komme med forslag til forgreningspunkter i jeres samtale.

Lotte, mit bedste forslag er at tage udgangspunkt i Dorte’s dagsorden, frem for at fremtvinge din egen. Selvom du sikkert er helt bevist om hvilken retning det ville være smart samtalen drejede sig i, vil jeg foreslå du i stedet dykker ned i Dorte’s fortælling, for derigennem at blive klogere på hvordan i sammen kan arbejde hen imod fælles forberedelsestid. Lidt videnskabelig ydmyghed ville ikke være af vejen. Et forslag til et spørgsmål kunne være: “@DorteLange hvordan ser du at fælles forberedelse bremses ved forslaget om ændret arbejdstidsaftale?”. Det ville være en god idé hvis du slipper tanken om at “Vi SKAL nå hen til fælles forberedelse”, men i stedet tænker “Det kunne være fedt hvis vi nåede hen til fælles forberedelse, men lad os se hvor vi står og hvilken retning vi så kan tage, for at lade vores mål flytte sig efter hvad der virker bedst i forhold til kompetencer, vilje, forventninger og mål (se figur 1 side 145).”. Det sidste perspektiv jeg før skrevet om og valgt at kalde for Middelmådig ledelse.

Dorte, mit bedste forslag til dig er at slippe din overbevisning om at det er arbejdstidsaftalen der står i vejen for en fortsættelse af det arbejde der allerede er startet med fælles forberedelse. Det kan godt være at det rent faktisk står i vejen, men det er ikke det bedste udgangspunkt for en konstruktiv samtale. Hvis du ønsker at svare Lotte med et spørgsmål, ville jeg nysgerrigt dykke ned i fortællingen der lægger bag hvorfor Lotte Rod mener fælles forberedelse er vigtigt og effektivt, og hvordan det hænger sammen med en ændret arbejdstidsaftale – det kan være i kan finde nogle punkter hvor i er enige, hvor fra i kan udvikle samtalen. Jeg vil dog blot foreslå dig, at svare på Lotte’s seneste tweet “Hvordan vi sammen styrker udviklingen hen mod fælles forberedelse” ud fra dine erfaringer med det arbejde der allerede er i gang. Måske kan du komme med en henvisning til en skole du kender der har gode erfaringer med fælles forberedelse, og du har måske nogle udtalelser fra dem om hvad det kræver. Det gør desværre at du bliver nød til at bevæge dig lidt væk fra hvad der virker til at være din kæphest – men måske kan det i stedet åbne op for nye muligheder. Se blot bort fra dette afsnit hvis Lotte når at stille det spørgsmål jeg har foreslået hende i afsnittet herover.

 

Tak for lån af jeres samtale, beklager hvis jeg har trådt nogen over tæerne og håber at I fortsat vil deltage lige så aktivt på Twitter som I allerede gør.

– Morten

Skriv et svar