Hvad handler lockouten om – Del 3 – Lotte Rod

Det er 4. dag i jagten på meningen med lockouten. Jeg valgte i går at besøge Lotte Rod, Børne- og uddannelsesordfører for Radikale Venstre. Jeg kender Lotte Rod fra Twitter hvor hun har været rigtig god til at tage en aktiv del i snakken om lockouten, blandt andet i dialog med Dorte Lange fra DLF, derfor tænkte jeg hende som et oplagt stop på vejen i jagten på meningen med lockouten. Here goes.

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette indlæg er skrevet ud fra Lotte Rods ord, men resultatet der står på denne side er min fortolkning af hvad der blev talt om. Jeg kan lige så godt afsløre, at min største frygt ved at lave dette projekt, er at komme til at fortælle noget som fokuspersonen ikke ønsker at fortælle, altså: Dette er min fortolkning af den samtale jeg har haft med Lotte Rod og ikke hendes egne ord, citater fra denne tekst kan altså ikke antages for at være Lotte Rods officielle holdning. Vil du have hendes egne ord, kan jeg anbefale du kigger forbi blockout.dk.

Hvad handler lockouten om?

Lockouten er et træk i den danske forhandlingsmodel, en måde at presse sin aftalepart på for at kunne vende tilbage til de reelle forhandlinger. Et alvorligt træk.

Jeg havde opdaget inden interviewet at Lotte Rod rigtig gerne vil snakke om mulighederne i den danske skole, det kan man blandt andet se på blockout.dk, og jeg må indrømme det faktisk er rigtigt spændende at lytte til Lotte Rod på dette punkt, omend jeg jo er på jagt efter meningen med lockouten, men det vender vi tilbage til.

For Lotte Rod er der et pædagogisk projekt i den danske skole, et pædagogisk projekt hvor arbejdstidsfordelingen bliver lagt ud på den enkelte skole for at give mere fleksibilitet. Lotte snakker om en kulturændring, en ændring hvor man i stedet for at aftale alt på forhånd, lægger mere ansvar ud i de enkelte teams så man kan ændre retning undervejs hvis noget spændende kommer ind. Jeg må ærligt indrømme at Lotte er en medrivende taler på området, nok lige så meget fordi jeg er fan af en dynamik hvor der er plads til forandringer undervejs – men nu er jeg jo heller ikke boglig lærer der har skarpe krav til hvad eleverne skal igennem på et år, ikke mindst når eleverne kommer i eksamensalderen. Jeg tillader mig stille at tænke at der er mere til konflikt-snakken end arbejdstid og fleksibilitet, hvilket får mig til at overveje: kan vi overhovedet se isoleret på overenskomstforhandlinger? Laver vi en ny aftale om en skole vi slet ikke har endnu, en aftale som ikke passer til nutidens skole? Kommer ønsker til overenskomstforhandlingen for tidligt i forhold til udviklingen af den danske skole?

Lærerne ønsker sig sikkerhed

Vi drejer igen snakken ind på lockouten og snakker om, om der er blevet gjort en stor nok indsats for at nå til enighed. Det er, som den faste læser af denne blog vil vide, noget jeg synes er helt centralt. Jeg tror på at Lotte mener det når hun siger, at det bedste vil være finde et fælles tredje ved forhandlingsbordet og at hun ønsker sig for alle parter, at man kommer tilbage til forhandlingsbordet. Jeg spørger til den sikkerhed for deres medarbejdere som lærerforeningerne efterspørger, hvordan der kan blive plads til den? Her retter Lotte fokus på: hvad nu hvis man kunne finde en anden model der gav fleksibilitet men også sikkerhed for at fleksibiliteten ikke blev brugt som spareprojekt. Hun taler igen om den kulturændring at teamet skal mere på banen, og medarbejderne selv skal være med til at fordele timer ved at planlægge undervejs.

Rammerne for fremtidens skole

Jeg giver Lotte helt ret når hun siger at rammerne i skolen vil ændre sig i fremtiden, og vi har et fælles ansvar for at lave en medrivende skole. Det er Lotte Rods oplevelse at arbejdstidsaftalen skal væk for at det kan lade sig gøre. Her bliver Lotte Rod og jeg nok ikke umiddelbart enige – jeg mener sagtens man kan starte med at styrke den danske skole ved at imødekomme lærernes ønske om en tydelig sikkerhed, udviklingen er allerede startet. Så kan vi altid se om arbejdstidsaftalen skal helt væk når først udviklingen er kommet godt i gang.

 

Efter samtalen

Jeg er helt enig med Lotte Rod i at det ville være bedre hvis man mere aktivt søgte et fælles tredje. Det gælder for sin vis begge parter, men (vi tager den lige igen) i sidste ende er det lederens ansvar at lede (det synes KL/Finansministeriet i hvert fald at ville forhandle ud fra) – så man kan undre sig over ledelsens lockout’ede må at lede på. Hvis de ser sig selv som rollemodeller for den kommende skoleledelsesstil i Danmark varsler det mørke tider.

Selvfølgelig skal vi imødekomme fremtiden og vi skal hele tiden arbejde med at lave den bedste skole – sammen. Men vi skal også sikre os at dem der er en del af projektet, føler sig trygge ved at være en del af det. Sikkerheden for lærerne skal findes et sted hvis vi skal føle ejerskab overfor aftalen. Lotte ynder at bruge hashtagget #fællesprojekt på Twitter, hvilket hun også gjorde i går i det efterfølgende “tak for snakken”-tweet. Jeg er helt tryg ved at have Lotte siddende i folketinget – og jeg vil meget gerne have skoleudvikling som #fællesprojekt med Lotte Rod, men desværre gør situationen lige nu at rigtig mange lærere, inklusiv mig selv, oplever at skoleudvikling netop ikke er et fælles projekt for tiden. Det er synd, for det burde det være og gid det var.

Jeg opdagede i mit interview med Lotte Rod, at der var mange mange spændende emner at tale om for at dykke ned i “fleksibilitet kontra sikkerhed”-snakken. Emner som på intet tidspunkt i mine øjne/ører har været en stor nok del af den aktuelle debat. Det bringer os tilbage til min jagts formål: At finde meningen med lockouten – og hvis der er så mange ting man ikke har talt om endnu som er helt centrale for den retning man gerne vil have skolen skal tage, bliver man nød til at tage snakken sammen på en god og konstruktiv måde. Ergo: Det giver stadig ikke mening for mig at KL og Finansministeriet har valgt metoden at lockoute landets lærere og dermed ramme massevis af børn og forældre, så jeg leder videre.

Skriv et svar