Hvad handler lockouten om – Del 4 – Mikkel Wiene

Når jeg har set debatter i fjernsynet om lockouten, synes jeg der har været langt imellem de brugbare kommentarer. Én af de personer der virkelig fik sat nogle gode perspektiver på samtalen, hvis man spørger mig, var Mikkel Wiene. Mikkel er tillidsmand på en skole i Rødovre kommune, og jeg er så heldig at følge både Mikkel og to af Rødovres dygtige konsulenter for skoleområdet på Twitter. Det vender vi tilbage til.

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette indlæg er skrevet ud fra Mikkel Wienes ord, men resultatet der står på denne side er min fortolkning af hvad der blev talt om. Citater fra denne tekst kan altså ikke antages for at være Mikkel Wienes officielle holdning.

Hvad handler lockouten om?

Spørger man Mikkel om ovenstående, retter han straks fokus mod den forvirrende sammenblanding af Folkeskolereform og overenskomstforhandlinger. Folkeskolereformen har været med til at lærerne føler sig “taget på sengen”, blandet med KLs manglende vilje til at flytte sig og en fagforening der har forsøgt at flytte sig (dog ikke på centrale punkter) – får man en konflikt der ikke nødvendigvis ville have været der, hvis tingene ikke var blevet blandet sammen.

Når det kommer til forhandlingerne retter Mikkel fokus på aftaleretten – hvem der har retten til at lede og kompetence til at styre skolen. Mange lærere efterspørger aktiv ledelse, så ifølge Mikkel er det ikke det større ledelsrum for lederne lærerne oppunerer imod, det er i stedet manglen på rammer der kan få konsekvensen at en lærer skal undervise al sin arbejdstid.

Den nedladende tone

Mange lærere har følt sig talt ned til i konflikten, eller som Mikkel udtrykker det, der bliver stillet en mistillid til lærernes indsats. En kampagne som KLs “Fakta er at en lærer underviser 16 timer om ugen“, kan antyde at tiden ud over undervisning blot er pjat og pjank. Det samme gælder når Christine Antorini mener at lærerne skal undervise mere men på den samme tid. Det må betyde at den indsats lærerne gør i dag ikke er god nok, og at der er en mangel på anerkendelse af lærernes arbejde.

Forberedelse er et vigtigt punkt for Mikkel, da den “sjove og anderledes” undervisning Antorini efterspørger, netop tager lang tid at forberede. Man går ikke bare ud i skolegården.

Manglen på anerkendelse over for lærernes indsats, ændrer dog ikke på at man stadig kan gøre det bedre i den danske skole. For hver eneste elev der forlader folkeskolen uden at kunne læse/skrive, er det et kæmpe problem. Det er ikke godt nok, og det skal der rettes op på. Her retter Mikkel fokus på at hvis der skal gøres noget ved det, skal man se tingene i et større perspektiv. Der er mange instanser der kan gøre en forskel for, at de børn der ikke ellers vil forlade skolen med evnen til at læse/skrive ordentligt – kan komme til det. At nå disse børn er ifølge Mikkel ikke kun et spørgsmål om mere undervisning.

Rammer for udvikling

Jeg har nydt at følge med på Twitter når Mikkel og andre fra Rødovre har fortalt om deres udviklingsprojekter. Rødovre har allerede sat gang i en udvikling af folkeskolen, det startede som en politiker ambition og endte med at tage udgangspunkt i medarbejderne igennem TænkBar. Ifølge Mikkel har den udvikling været baseret på en tillid, som han mener mangler i folkeskolereformen og KLs udspil. Der har været dele af udviklingen i Rødovre, som der har været sat timer af til, men også dele af udviklingen der ikke har været sat timer af til. Derfor kan Mikkel godt se fordelen i at få mere fleksibilitet ind på skolerne for nemmere at give rum til udviklingen.

Dog er det vigtigt i denne fleksibilitet, at der kommer et loft over det ugentlige antal undervisningstimer for lærerne, så de ved hvor meget de kan komme til at undervise. Dertil kommer at det er vigtigt for lærerne at vide de har tid til at lave en ordentlig forberedelse, det behøver ikke være sådan som man gør nu, men man skal vide den er der.

Når jeg spørger om det ikke er at male fanden på væggen, at have brug for et loft for undervisningstimerne nævner Mikkel, at det ikke er lederne han er bange for vil kunne misbruge det manglende loft. Formålet for lederne er at lede og lave en god skole med glade medarbejdere, glade elever der klarer sig godt og tilfredse forældre. Det han kan være bange for er en kommunalbestyrelse der ser lærernes timetal som et meget nemt parameter til at skrue på hvis der skal spares på budgettet. Der er ikke nogen splid mellem lærere og ledere, men frygten ligger ovenfra.

Hvad KL skulle have gjort

Spørger man Mikkel om hvad meningen med lockouten kunne være, nævner han at det kunne være at få trynet lærerne en gang for alle. Det skal ses i det perspektiv at Mikkel har svært ved at se en mening med lockouten. Dog henviser han til at der kommer en styrket lærekreds ud på den anden side, der er rystet sammen og som er begyndt i højere grad at italesætte hvad der er god og mindre god undervisning. Så man kommer til at stå med en faggruppe der er klart bedre til at sætte ord på praksis end de før har været.

Folkeskolen trænger til fornyelse og er det det der kommer ud af konflikten i det lange løb, kan den godt komme til at give mening. Mikkels frygt er at det er en fornyelse der kommer oppefra og ikke nedefra. Fornyelse skal komme nedefra igennem tale.

Skulle Mikkel have rådgivet KL om hvad de skulle have gjort ved denne forhandling, var det at melde ud man ønskede at have arbejdstidsaftalen fjernet på sigt, og på den måde givet lærere, ledere og foreninger mulighed for at vende sig til tanken. Man skulle så i fællesskab tage snakken “Hvad vil vi med skolen”, få skabt en fælles vision og derudfra få lavet en arbejdstidsaftale alle parter kunne se fordelen i de næste år, mens man arbejde hen mod næste skridt. Jeg kunne ikke være mere enig i denne betragtning.

 

Efter samtalen

Samtalen med Mikkel lå sidst i 3. lockout-uge, men det er mit indtryk ikke meget har rykket sig siden. På mange måder tror jeg Mikkels perspektiver rammer rigtigt mange lærere, hvilket også stemmer godt overens med mine interviews med Henrik Wisbech og Uffe Rostrup. Lærerne vil gerne ledes og forny skolen, men lærerne ønsker en sikkerhed i at de ikke kan blive en økonomisk drejeknap for politikerne, hvis arbejdstiden kan rettes til alt efter det økonomiske humør. Jeg må indrømme jeg er meget enig med Mikkel, og det var også en rigtig god samtale vi havde efter interviewet omkring det at være lærer og at være lockoutet. Det ryster de lockoutede sammen, giver os en mulighed for at tale mere om det vi laver, men prisen er en oplevelse af mistillid over for den store indsats rigtigt mange lærere gør i forvejen.

Skriv et svar