Hvad handler lockouten om – Del 5 – Bente Sorgenfrey

I anden lockoutuge meldte FTFs formand Bente Sorgenfrey ud til DR Nyhederne “om det i det hele taget skal være lovligt for en stat at lockoute. For staten har jo en uudtømmelig pengetank, og på den måde er det en unfair kamp”. Jeg kan huske jeg syntes det var et frisk indspark, for langt hen af vejen er jeg enig med Bente. Derfor var hun også et naturligt valg til jagten på meningen med lockouten. Her kommer resultatet af mit lille telefoninterview med Bente Sorgenfrey.

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette indlæg er skrevet ud fra Bente Sorgenfreys ord, men resultatet der står på denne side er min fortolkning af hvad der blev talt om. Citater fra denne tekst kan altså ikke antages for at være Bente Sorgenfreys officielle holdning.

Lockouten som sidste våben

Ifølge Bente Sorgenfrey kan det være svært at finde meningen med lockouten, den kan virke meningsløs, da der ikke har været forsøgt nok på at finde en løsning. Lockouten skal være sidste våben i en forhandling. Dog kan lockouten for arbejdsgiver have den praktiske funktion, at arbejdsgiverne får frigjort sig fra de nuværende aftaler, det formål må være indfriet efter to uger, det kan derfor virke meningsløst hvorfor lockouten skal fortsætte.

Når man spørger regeringen til lockouten, retter de fokus mod KL og Danmarks Lærerforening. Her henviser Bente til at man omvendt skal huske regeringen selv er arbejdsgiver for 17.000 undervisere. Derfor har regeringen en forpligtigelse til at reagere på det statslige område.

Den ulige kamp

Da jeg spørger Bente ind til den ulige kamp som hun har nævnt i medierne, nævner hun at lockouten oprindeligt er tænkt til den private sektor. I den offentlige sektor “tjener” man penge hver eneste dag under lockouten, der vil dog self. være et efterslæb for noget undervisning men ikke tilsvarende hvad man sparer. Modsvarende kan en privat virksomhed ikke producere noget når ens medarbejdere er lockoutet, dette resulterer i at virksomheden ikke kan sælge noget – det koster altså virksomheden penge at have sine medarbejdere lockoutet i modsætning til det offentlige.
Som et alternativ til at bruge lockouten, den ulige kamp i det offentlige, henviser Bente til at vi bliver nød til at diskuttere de forhandlingsvåben der er idag. Meget af det man gør i dag er fra fortiden og måske er det ikke den bedste måde at gøre det på – strejke og lockout kan fungere fint i det private, og måske også nogle gange i det offentlige, men det er værd at tale om. Det handler ikke om at lockouten skal afskaffes men at vi bliver nød til at gentænke hvordan vi forhandler på det offentlige område.

Efter samtalen

Heller ikke hos Bente synes jeg at finde meningen med lockouten. Men der er et par perspektiver som er værd at tage med når man snakker om lockouten, perspektiver jeg selv har nævnt før blandt andet i interviewet med Uffe Rostrup. Jeg giver Bente ret i at skal lockouten være en del af den danske model, skal det være det sidste våben man bruger, et våben der først skal komme efter en konstruktiv forhandling. Bentes vinkel er endnu en vinkel der peger i retningen af, at overenskomstforhandlinger måske ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde.

Skriv et svar