Hvad med dem der hellere vil bruge hænderne?

Med en længere skoledag, flere Fælles Mål og tidligere krav til elevernes faglige præstationer, har politikerne fået lavet en skole, der i højere grad favner de skoleglade end de skoletrætte.

Jeg er netop ved at færdiggøre næste års skemalægning her på Margrethe Reedtz Skolen, og i den forbindelse er jeg atter blevet mindet om, i hvor høj grad minimumstimetal og samfundets forventninger besværliggør vores muligheder for at lave en skole for de mange. Alle skoler har elever der trives mindre i det faglige arbejde end i det praktiske arbejde. Elever som trænger til andre faglige forventninger end deres jævnaldrene (hvis forældrene/lærerne giver dem lov), og som drømmer om en fremtid, der handler mere om at bruge hænderne end hovedet i deres arbejdsliv.

Når man ser på skemaerne for udskolingen, bliver det sværere og sværere at gøre plads til at bruge hænderne. Man kan godt inddrage det i den faglige undervisning, og man bør selvfølgelig lave en varierende undervisning, men jo flere krav der stilles til “hvad man skal nå”, jo sværere bliver det at få tid til den mere levende undervisning. Undervisningen der går væk fra bøgerne og over i hænderne kræver andre rammer, en anden forberedelse og andre forudsætninger end den mere traditionelle boglige undervisning. Samtidig stiller de faglige forventninger deres naturlige krav til, hvad man som lærer oplever det er vigtigt at nå, hvis eleverne skal nå at lære det der står i Fælles Mål.

Som friskole har vi muligheden for at tænke anderledes, lave et andet skema, og det gør vi også – til dels – men ikke meget. For vores forældre har også nogle forventinger til, hvad deres børn tager med fra skolen. Lavede vi for radikalt anderledes et skema, spår jeg vi vil miste nogle af de elever, som trives godt i en mere almindelig skolehverdag. Forældrene ønsker at deres børn er rustet til, at kunne håndtere udskolingens karakterkrav, så børnene kan få adgang til den uddannelse de drømmer om. Når kravene stiger for hvilke karakterer man skal bruge, stiger forældrenes forventninger også.

At de faglige forventninger stiger, er som sådan fint for de fleste elever. De trives godt nok i en almindelig skolehverdag med jævnt varierende undervisning, hvor det at læse, tale, undersøge, træne og formidle i skrift/tale/billede, er det mest almindelige at foretage sig. Udfordringen kommer for de elever, som ikke trives med disse stigende faglige forventninger, de risikerer at drukne i de forventninger de andre børn fint kan håndtere.

I dag på lærerværelset talte vi om, hvad vi kunne gøre for at komme denne udfordring til livs. Vi ønsker at give de elever, der oftest er på udebane i de “almindelige” timer, noget tid hvor det de kan og det de brænder for er i fokus.

En af udfordringerne ved at løse dette problem er, at det langt fra er alle i en klasse, der har de samme behov. Derfor vil det være galimathias at give alle elever motorlære, for så ville scenen bare skifte. Der er en stor chance for, at dem der trivedes før, ikke vil trives med de nye aktiviteter. Børn er forskellige.

Vi er derfor kommet frem med følgende idéer til det kommende skoleår, som vi håber vil kunne blive en del af vores skoledag for de ældste her i Ryde.

Sorte fingre

Vi kan lige så godt sige det som det er. Det er mest drengene, der oplever det almindelige skolearbejde som for udfordrende og trivielt. Mange af disse drenge vil gerne bruge hænderne, som afveksling til det mere traditionelle skolearbejde.

Idéen om sorte fingre er taget fra en anden friskole, hvor de havde et lokale med motorer, fjernsyn, mobiler og andre apparater eleverne kunne gå og arbejde på. De kan skilles ad, undersøges og sættes sammen igen. Eleverne kan gå på opdagelse i et apparat, på samme måde som de kan i en bog eller et fagligt emne.

Nogle elever kan have brug for, at bytte den mere almindelige undervisning ud med noget de kan røre ved. Det giver sorte fingre muligheden for.

Vi tænker at starte projektet med et valgfag for de interesserede. Her kan de lære at begå sig i lokalet med de mange apparater, så de senere selv kan gå på opdagelse, når de trænger til en pause fra andre opgaver. Dog skal der i lokalet være en logbog, som eleverne skal skrive i hver gang de har været på besøg. På den måde trækker vi fortolkningen og skriftligheden ind i projektet.

Skal eleverne gå fra klassen for at være i sorte fingre lokalet, får de selvfølgelig mindre af den undervisning de andre får. Det kan godt være et problem for nogle forældre, som vil være nervøs for om eleverne “når i mål” med skolen. Her er det værd at huske, at gode oplevelser og engagement oftest smitter af på den øvrige undervisning. Har man gode stunder med sorte fingre, kan man tage energien fra de gode stunder men ind i klassen igen.

Genius Hour

På Twitter er jeg af flere omgange stødt på undervisere fra USA og Australien, der arbejder med det de kalder “Genius Hour” eller “Passion project”. Hos nogen er det en skemalagt aktivitet, for andre ligger den når der opstår tid til det i de øvrige timer.

Projektet handler kort fortalt om, at give eleverne muligheden for, at arbejde med noget de brænder for. Emnet og måden at arbejde på aftales i samarbejde med læreren, så den enkelte elevs projekt passer til elevens kompetencer og interesser.

Vi har aftalt at indføre Genius Hour i 3. – 8. klasse. Det er dansklæreren for den enkelte klasse, der laver et alderssvarende oplæg og en form der passer til gruppen.

Genius Hour giver muligheden for, at alle elever har et meningsfyldt projekt, hvor de arbejder på en måde, som giver mening for dem. Genius Hour ville ikke have en fast ugedag hos os, men vil fungere som et supplement til den øvrige undervisning. Det kan være enkelte timer i løbet af året, som guleroden efter en løst opgave, eller som en pause fra andre mere krævende aktiviteter, man trænger til luft fra.

Genius Hour skal gerne være en aktivitet, hvor alle elever føler de er ovenpå og på hjemmebane.

Erhvervspraktik

For de ældste elever, vil vi anbefale at forældrene hjælper deres barn med, at finde et sted barnet kan komme i erhvervspraktik. Det kan være en ugentlig dag over en periode eller en sammenhængene uge. Når man går i grundskolen, kan det være svært at gennemskue, hvad det egentlig vil sige at have et arbejde. Det er et dårligt udgangspunkt for eleverne, når de allerede i 8., igennem deres faglige præstationer, får et indtryk af, hvilke typer uddannelser der vil passe til dem.

Hvordan ved man om man skal på gymnasiet, hvis man ikke ved hvilket arbejde det kan føre til?

Arbejdsmarkedet er mindst lige så mangfoldigt som os mennesker, så at sende eleverne ud og få en forståelse for arbejdsmarkedet, ser jeg som en rigtig god idé.

Når man har besøgt en arbejdsplads og oplevet, hvad et arbejde er, er det også nemmere at finde ud af, hvad ens drømme kræver af en selv i skolen. Hvis man er en af dem, der har nemt nok ved at følge med og lære nyt, vil kravene være nemme nok at leve op til. Men for dem som lige siden skolestart, har haft svært ved at øve sig i at læse, skrive og regne, kan opdagelsen af et adgangskrav på 2 i både dansk og matematik være noget af en udfordring. Der er en risiko for, at denne bevidsthed kan være demotiverende, men der er også en mulighed for, at eleven i højere grad bliver motiveret til at nå de adgangskrav, som gør sig gældende for den uddannelsesretning eleven ønsker at gå i.

 

Alle tre projekter stiller det samme krav: Nemlig at eleven hjælper med selv, at finde motivationen til at være aktivt deltagende i projekterne. Om det er i sorte fingre lokalet, i Genius Hour projektet eller i erhvervspraktikken.

Nu er vores opgave at finde ud af, hvordan vi fører disse projekter ud i livet, så vi kan hjælpe eleverne med, at gøre deltagens i projekterne til en god oplevelse.

Skriv et svar