Hvem har ansvaret for elevens motivation?

Hvis der er noget, der er komplekst i en skolehverdag, så er det elevers motivation for at deltage i undervisningen. Samtidig er det et af de mest centrale indsatsområder, hvis man ønsker at skabe en sund undervisningskultur for den enkelte elev i samspil med resten af klassen. Det er også derfor det er relevant at se på, hvem der egentlig bærer ansvaret for elevens motivation.

Elever kan være motiveret eller demotiveret af tusinde af årsager, og det er meget sjældent bare plug’n’play, selvom man som lærer har fundet det nyeste bedste undervisningsforløb. Der er ingen tvivl om, at én af lærerens opgaver er, at lave en meningsfuld undervisning for eleverne – men meningsfuld undervisning er et bredt fænomen. Undervisningen skal nemlig ikke kun give mening for eleven. Det skal også forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, som det står formuleret i friskoleloven.

Noget undervisning er nemt at gøre sjovt, vedkommende og spændende, hvilket gør det tilsvarende nemt at få eleverne med. Det er dog ikke al undervisning, der kan have lige meget tju-bang, sjov, mystik og guldstjerner. Et eksempel er træning af at skrive bogstaver, hvilket for mange er en langsommelig og kedelige proces. Et andet eksempel er de opgaver, der skal og bør være svære at begribe og derfor svære at finde mening i (og holde fokus på). Her er det vigtigt at huske, at forskellige typer undervisning passer til forskellige børn – nogle børn trives bedst med sjov og levende undervisning, andre trives bedst med ro, genkendelighed eller måske store udfordringer. Nogen trives bedst med at være fysisk aktive, andre trives bedst med at lytte og tænke.

Den læringsmålstyrede undervisning siges at kunne være en måde, man kan gøre sin undervisning mere relevant på. Tesen synes at være, at hvis man opdeler folkeskolens Fælles Mål i overskuelige delmål, som eleverne nemt kan forstå, så vil de nemmere være motiveret til at deltage. Den tese tror jeg kun delvist holder, samtidig med at der er visse fare forbundet med det. Læringsmål kan (som mål i almindelighed) have sine fordele – men også sine ulemper. Hvis den lige vej til alle svar allerede er peget ud (og alle svar er givet på forhånd, fordi vi altid kender det præcise mål), går en vigtig del af dannelsen tabt. Forestil dig den dag skolen er forbi, og svarene ikke er givet på forhånd? Hvordan ville lederens arbejde være, hvis denne altid skal kende svaret for sine medarbejdere på forhånd? Sidst men ikke mindst, er der en væsentlig fare ved, at fokusere for meget på, hvad læreren kan gøre i sin undervisning, for at motivere sine elever. Man risikerer simpelthen at overse det der egentlig er elevens udfordring.

Elevens motivation er nemlig ikke kun forbundet med undervisningen – selvom det virker til oftest at være undervisningen og metoden der bliver emnet. Motivation er også forbundet med, hvordan det er for eleven at gå i skole og hvordan eleven ellers har det. Har eleven venner? Har eleven en sund motorik? Trives eleven i hjemmet? Har eleven en ordentlig madpakke med? Er eleven vant til at fokusere og fordybe sig (måske fordi forældrene gør det med eleven derhjemme)? Har eleven nemt ved at komme i konflikter med andre? Læser forældrene de anbefalede 20 minutter med eleven hver dag (hvilket kan gøre en KÆMPE forskel!)? Og så videre.

Kulturen blandt de andre elever i klassen og på skolen spiller også en væsentlig rolle, på samme måde som familielivet og den kultur eleven er en del af udenfor skolen gennem foreninger, venner, digitale fællesskaber osv…

Dertil kommer, at elevens motivation også er påvirket af noget så “simpelt” som, hvordan man taler om skolen i hjemmet, med venner eller på nettet. Forestil dig, at du som elev bruger timer hver dag på at se Youtube-klip med børn/unge som dig selv, der mener at skolen er irriterende og spild af tid – Hvordan vil du være motiveret næste gang du kommer i skole? Eller forestil at sidde ved aftensmaden og tale med dine forældre om, hvor dårlig skolen er og hvad lærerne gør forkert – Hvordan vil du være motiveret til at lytte efter den lærer, dine forældre bekræfter dig i er dårlig?

Det korte af det lange er, at det hverken kan siges at være eleven, forældrene eller læreren, der har det fulde ansvar for elevens motivation til at deltage i undervisningen. Omvendt kan hverken eleven, forældrene eller læreren fralægge sig at have del i ansvaret. Den største udfordring for elevens motivation synes faktisk at være, når én af parterne fralægger sig ansvaret for at hjælpe til med at motivere eleven – om det er eleven selv, forældrene eller læreren. Derfor er det alle parters ansvar at holde øje med, i hvilken grad eleven er motiveret til at deltage i undervisningen og det øvrige liv på skolen. Opdager man motivationen er dalene, er det også et fælles ansvar at finde ind til, hvorfor motivationen er dalene. Her er det sjældent godt, kun at zoome ind på den første årsag man finder. Der kan, som nævnt ovenfor, være meget mere end én grund til, at en elev ikke er motiveret til at deltage i undervisningen.

Skriv et svar