Hvis jeg var leder – Efter lockouten

Lockouten er slut, og vi kan formentligt møde på arbejde igen på mandag. Nu venter afslutning af indeværende skoleår med opsamling af manglende undervisning og klargøring til eksaminerne. Jeg glæder mig til at komme tilbage til mine elever, og jeg håber jeg bliver taget imod med åbne arme og et stort smil af både leder, elever og kolleger.

Jeg gider ikke være skuffet

Man får ikke meget energi ud af at være skuffet, i hvert fald ikke fremadrettet energi – så det har jeg ikke tænkt mig at bruge tid på. Desværre kan det være svært som lærer selv at holde fanen højt efter et sådan indgreb, og her tror jeg den enkelte leder kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte lærer. Det hele handler om hvordan lærerne bliver taget imod, præsenteret for indgrebet og hvordan lederen formår at inddrage lærernes bekymringer og idéer i den fremadrettede proces. Dette indlæg er mit bud på hvordan jeg ville gribe det an, hvis det var mig der var chef.

Det ville jeg gøre

Hvis jeg var leder, ville jeg starte med at sende en mail ud med teksten “Velkommen tilbage, I har i den grad være savnet!” hvor jeg indkalder til et møde hurtigst muligt. Til mødet ville jeg have forberedt et overskueligt indlæg der kan sætte fokus på hvad det er for en forandring man kan forvente der vil komme med indgrebet. I det vil jeg sørge for at rette fokus mod at ændringerne for arbejdstidsreglerne først kommer til at træde i kraft 1. august 2014 – vi har altså over et år til at sætte os ind i de nye regler, og fælles arbejde hen imod hvordan vi får mest ud af dem. Dernæst ville jeg fortælle om lønstigningen, hvor pengene kommer fra og hvordan det vil påvirke vores budget. Jeg kan forestille mig mange lærere vil tænke “skal vi skære andre steder for at få råd til lønstigningen?”. Denne første del af mødet skal være meget konkret på ændringerne, og kun for at skabe overblik for lærerne. Det må ikke vare for lang tid, for i første omgang er det ikke det vigtigste – det er eksamen. Alle lærere jeg kender er meget dedikeret til, at eleverne får så god en eksamensoplevelse som muligt. Vi skal derfor hurtigst muligt til at tale eksamen igennem, inden der bliver åbnet op for “hvad synes du om indgrebet”-snakken. Sammen skal vi gå hele eksamensforløbet igennem og få udvekslet omkring, hvordan vi sikrer eleverne får mest ud af afslutningen af skoleåret. Hvordan forbereder vi dem bedst? Osv… Jeg tror mange lærere har brug for at vide, hvad det helt præcist er for en tid de går ind til og hvad det kræver af dem. Den forudsigelighed som har betydet så meget i lockouten.

Når hele denne snak om eksamen er overstået, vil jeg runde mødet af (og invitere til et nyt snart efter) eller blot holde en pause. Dette for at give folk muligheden for at sætte sig ned og få et overblik over eksamensperioden og lade dem tale med de kolleger der skal tales med. Efter pausen, eller til det efterfølgende møde, er det på tide at få medarbejderne i spil i forhold til hvordan de oplever indgrebet. Jeg tror succesen som leder den næste tid, afhænger af i hvor høj grad man formår at få anerkendt lærernes bekymringer for den nye arbejdstidsaftale – for først når man kan sætte sig ind i lærernes vinkel, kan man forsøge at komme med vinkler der kan starte en konstruktiv dialog om hvad det er for en fremtid vi alle går ind til. Man skal ikke bruge KL som rollemodel til denne proces. Det handler ikke om at få forklaret hvad der helt præcist vil ske, men om at forstå hinandens udgangspunkt og give alle et fælles indtryk af hvad indgrebet vil betyde. Helt præcist handler denne del i et ledelsesperspektiv om, at skabe et fælles forståelse for de udfordringer og muligheder vi står over for. Det er mit indtryk af et sådant fælles udgangspunkt, har større chance for at skabe et konstruktivt udgangspunkt for de mange samtaler der vil præge lærerværelset den næste tid.

Tiden der kommer

Det næste års tid bliver spændende, for det er der man som leder og medarbejdere har mulighed for at få bygget et godt grundlag op at arbejde ud fra, når arbejdstidsreglerne træder i kraft. For at de nye arbejdstidsregler kommer til deres ret, tror jeg det er meget vigtigt at udforskningen af mulighederne bliver en kollektiv proces, både for skabe en tryghed hos medarbejderne, men i lige så høj grad for at give flest mulige perspektiver på mulighederne. Jeg tror det er vigtigt man som leder ikke låser sig fast i ens egen fortolkning af indgrebet, men forholder sig åben over for andre vinkler, om ikke andet for at udforske indholdet af indgrebet.

At få ændret på arbejdstidsreglerne er i mine øjne en oplagt mulighed for at få genforhandlet skolens vision eller værdigrundlag. Hvorfor er det vi driver skole? Hvad ønsker vi at opnå? I hvor høj grad stemmer vores nuværende indsats overens med vores håb og ønsker for vores elever/skole? Det vil være meget relevant at skabe rammer for at forældre og elever kan blive inddraget i denne proces. Det handler om miljø og energi, at få skabt en kultur hvor udvikling er noget vi gør sammen og har lyst til sammen. Det handler ikke om at arbejde mere, men om at arbejde bedre – spørgsmålet er hvordan vi kommer til at arbejde bedre? Er der noget i det vi gør nu, som med fordel kunne være på en anden måde?

Der er masser at snakke om, og på den anden side sidder man med et hav af vinkler og perspektiver, som nu kan omsættes til lærernes nye arbejdstider, forhåbentligt helt i overensstemmelse med hvad lærerne selv ønsker, og så er man ligesom i gang med hvad der kan blive en kontinuerligt lærende organisation.

Det er svært at sige hvad fremtiden bringer, om den nye “fleksibilitet” bliver kvitteret med besparelser for de frie skoler – men det ser ikke ud til at være tilfældet lige med det samme, så den tid den sorg.

Skriv et svar