Legetid med voksenassistance er en vigtig del af lejrskolelivet

Vi er netop vendt hjem fra årets lejrskole med friskolen, og i år havde vi prioriteret mere legetid til børnene og mindre fastlagte aktiviteter. Nogen vil måske kalde os dovne, men det er faktisk det modsatte der er tilfældet – godt med legetid er en pædagogisk prioritering.

Der er selvfølgelig den mulighed, at en velfungerende børneflok kan gøre lærerne opgaveløse, men som regel er der altid noget man kan (og bør) give sig til som lærer, selvom børnene har fri leg. Når børnene får fri legetid, giver man dem muligheden for selv at sætte dagsorden ifht. hvilke aktiviteter de ønsker at bruge deres tid på. Aktiviteterne kan også være bestemmene for, hvem børnene kommer til at lege med. Dem der vil spille fodbold, mødes med dem der vil spille fodbold. Dem der vil hoppe på hoppepude, mødes med dem der vil hoppe på hoppepude og så videre. Der vil selvfølgelig altid være børn, der lader deres bedste venner bestemme hvad de skal, men ofte sker det, at når børnene får god tid, vil de med tiden bryde de umiddelbare grupper for at lade aktiviteten bestemme, hvem de er sammen med.

Generelt sker der et skift i legen og børnenes ageren overfor hinanden, når man giver dem god tid til at lege. I starten skal de altid lære, hvordan det fungerer når man selv må vælge. Der er flere konflikter og flere elever, der ikke ved hvor de skal gå hen eller hvem de skal lege med, her er voksenassistancen særlig vigtig. Men som tiden går, opstår nye muligheder, aktiviteter og derved grupperinger, der samtidig bliver mere inkluderende. Det er i hvert fald, hvad jeg oplever der sker på vores lejrskole.

Den vigtige voksenassistance

En vigtig ingrediens i den frie leg for børnene, er hjælpsomme voksne, der enten kan assistere ved konflikter, inspirere til nye lege med mere. Den voksne skal ikke være styrende i legetiden, men samtidig heller ikke passiv. Den voksne må gerne lege med, starte nye aktiviteter eleverne kan lade sig inspirere af og tage del i, men det er børnenes frivillige engamenent, der skal være styrende i legetiden.

Voksenassistance kan gøre en stor forskel for, hvor meget eleverne får ud af den frie tid. Den voksne er ofte bedre til at forudse og løse konflikter, til at inspirere børnene til at få alle med, til at finde på nye gode aktiviteter (eller bare at finde en frisbee eller et sjippetov frem) og så videre. Når de voksne sætter rammerne for en aktivitet, eller hjælper med at løse en konflikt, tager børnene ofte ved lære og bruger det de har lært, til at føre aktiviteterne videre eller sætte nye i gang.

Med andre ord er børnenes frie legetid ikke fritid for lærerne (eller pædagogerne), og faktisk er det ofte lærernes deltagelse, der gør legetiden lærerig for børnene. Nogle kompetencer trænes bedst i friere rammer, og derfor bør legetiden være en pædagogisk prioritering.

Det kan ske, at børnenes aktiviteter og samvær bliver så velfungerende, at der ikke vil være meget den voksne kan hjælpe med. Det medfører en god og konstruktiv bivirkning af legetiden, nemlig tid til at læreren enten kan observere, hvordan eleverne leger sammen (for derved at lære børnene bedre at kende) eller at lærerne får tid til at tale om alle de ting de ikke ellers har tid til (her skal man selvfølgelig altid sørge for, at eleverne ved hvor de kan finde en voksen, hvis de får brug for hjælp.)

Når vi skal planlægge programmet til næste års lejrskole, vil jeg helt sikkert være fortaler for den nødvendige mængde legetid igen. Jeg vil dog også være obmærksom på, at legetiden ikke nødvendigvis skal foregå på lejren, men lige så godt kan foregå på en nærliggende strand, idrætsbane, skov eller legeplads (helst i gå-afstand).

Skriv et svar