Management kontra ledelse

Jeg påstod på Twitter at Ny Nordisk Skole virker til at være 100% management og 0% ledelse, hvorefter den gode Christian H Lund fra Basidia.dk (@invicture) bad mig uddybe i et blogindlæg. Det har jeg hermed tænkt mig at gøre.

Først og fremmest vil jeg sige, jeg har desværre ikke set særligt mange positive indlæg om Ny Nordisk Skole, det synes jeg egentlig er synd. Idéen med Ny Nordisk Skole er som sådan god, og det er jo rart som lærer at nogen er interesseret i at udvikle mit fagområde. Derfor håber jeg inderligt i at nogle lærere, skoler + samarbejdspartnere, bider på, så idéen/processen kan blive prøvet af. Min mission er udelukkende at afprøve mine egne idéer om udvikling af processer set fra en ledelsesstuderende lærers side, og jeg bliver nærmest fodret med litteratur der påviser faren ved at gribe et udviklingsforløb an som man har gjort det med Ny Nordisk Skole (dermed ikke sagt at det er grebet forkert an, der er bare nogle teoretikere som påviser at der kunne være andre mere hensigtsmæssige måder at gøre det på).

Vil man være med i Ny Nordisk Skole, er der jo en god mulighed for at få sat en ramme man kan være kreativ indenfor. Rammer kan være inspirerende og udviklende fordi de kan sætte tanker igang, men rammerne kan også være forblindede, fordi man ved at vælge en ramme også bestemmer i hvilken retning fokus skal være. Som I ved kan man ikke se til alle sider på en gang, så det er i det perspektiv man risikerer at give folk skyklapper på hvilket kan give konsekvenser.

Grint og Ledelse

Jeg er fornyligt igennem mit lederstudie stødt på en tekst af Keith Grint kaldet “Problems, problems, problems: The social construction of ‘Leadership’“. Jeg skal være ærlig at sige jeg ikke har fået nærlæst teksten, men der er én ting i teksten som umiddelbart virker særlig brugbart. Det er figuren på side 1477 (som du selv må finde frem i PDF’en her). Jeg vil forsøge at give min fortolkning af hvordan man kan bruge den.

Figuren har to akser, Y aksen går fra kritiske problemer (Critical) til mere komplekse problemer (Wicked) hvor X aksen går fra hård styrke i lederskabet (Power) til blød styrke i lederskabet. Y-aksen går mod stigende kompleksitet i løsningen af problemet, hvor X-aksen går mod stigende behov for en kollektiv løsning. I figuren er der tre bobler som udtrykker tre forskellige styrker/typer af lederskab bundet sammen med tre typer “problemer”:

  1. Kommandér (Command) – Giv svar
    Den første bobbel, som ligger ud for kritiske problemer og hård styrke. Er der brug for en leder der kan se det kritiske problem og som kan komme med et klart svar. F.eks. hvis det brænder skal ilden slukkes.
  2. Management – Organisér process
    Den anden bobbel ligger ud for kendte problemer med kendte svar. Man ved hvad der er tale om og ved hvordan problemet skal løses. Løsningen er derfor at organisere processen. Det er hvad man i ledelse vil kalde management.
  3. Lederskab Stil spørgsmål
    Den tredje og sidste bobbel er ud for de komplekse problemer eller kringlet om man vil (engelsk: Wicked) og så blød styrke i ledelsen.

Brugen af boblerne

Som leder må man mestre alle tre bobler. Men der hvor figuren bliver rigtigt interessant, er når man bruger figuren til at se hvordan man skal gå til et problem. Hvis vi antager at vi socialt konstruerer verden igennem vores sprog, som eksempelvis Gergen antyder, kan vi igennem vores sprog være med til at styre hvor i figuren problemerne skal lægge. Hvis vi gør det, kan vi bruge figuren til at se hvordan vi bedst håndterer problemet.

Boblerne og Ny Nordisk Skole

Hvis vi nu ser lidt på håndteringen af Ny Nordisk Skole som lige nu er igang med at besøge det ganske land (hvem der bare kunne komme og opleve det selv), for at blive præsenteret og komme ud til de parter der gerne skal hoppe med på vognen.

Besøger man Ny Nordisk Skoles hjemmeside kan man læse indlægget om “Hvad er Ny Nordisk Skole?” og det er i dette indlæg vi finder hjælp til at placere håndteringen af Ny Nordisk Skole i den midterste bobbel, også kaldet Management. Har Keith Grint ret, har man derfor defineret problemet på en måde så man selv har en løsning på hvordan problemet skal løses, og man er nu igang med at organisere processen. Da denne løsning ligger midt på X-aksen, er man derfor ikke ude hvor håndteringen af problemet åbner mest for en social proces. Her er hvorfor.

Problemet

I begyndelsen af NNS indlægget finder man disse to punkter som presserende udfordringer:

  • Den såkaldt negative sociale arv bliver ikke i tilstrækkelig grad brudt. Mange børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem, og særligt drengene, forlader folkeskolen uden tilstrækkelige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Der er for lav gennemførelse og for højt frafald i ungdomsuddannelserne.

Noget i dette antyder for mig at afsenderne har en klar idé om hvad det er for et problem / udfordring vi står overfor.

Svaret

En anden ting er at man i artiklen også virker til at have en god idé om hvad det er der kræves.

“Et fagligt løft af vores dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan ikke alene ske gennem nye lovforslag, nye rammer og nye strukturer. En pædagogisk og faglig udvikling af vores dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser begynder med de lærere, ledere og pædagoger, der giver fælles håndslag på at gøre det endnu bedre.”

Der skal altså komme et fagligt løft, som sker igennem pædagogisk og faglig udvikling der begynder hos dem der vil gøre det bedre. Men ikke nok med det. Der er også et værdigrundlag i form af mål, manifest og dogmer som man med sin deltagelse erklærer i udviklingen at ville tage sit afsæt i. Dette værdigrundlag er ikke helt så lille og kan læses i sin fulde længde her.

Processen

Ikke nok med at vi har fået defineret problemet, vi har også fået antydet at man har så godt et indblik i hvordan vi løser denne udfordring at man har skrevet et langt værdigrundlag med masser af god inspiration til at starte udviklingen på. Såfremt Keith Grint har ret, skal man nu igang med at organisere en proces, og det sker også i førnævnte artikel.

Man tilmelder sig som Ny Nordisk Skole, det kræver (fordi afsenderen allerede ved hvad det kræver for at udfordringen kan løses) at der er lokal opbakning fra medarbejderne, institutionens ledelse og fra kommunen (hvis man er offentlig). Desuden skal deltagerne være i et netværk af tre institutioner.

Der står ikke helt præcist hvad der kommer til at ske, men lidt står der dog om den videre proces:

“At være en Ny Nordisk Skole-institution er både en lokal forpligtelse på manifestets værdier og en mulighed for at få rådgivning og støtte til forandringsprojektet fra eksperter.”

“Der skal udarbejdes mindst ét årligt NNS-forandringsprojekt i netværket, og forældre og elever skal inddrages i forandringsprocessen.”

Hvad er det man vil?

Der er som sådan ikke noget i vejen med den måde man har grebet hele Ny Nordisk Skole-projektet an på, men ifølge Keith Grints model er der noget selvmodsigende i at være så bevist om udfordringen, løsningen og processen som er sat igang – og så “med afsæt i danske og nordiske værdier” at ville “inddrage, begejstre og støtte praktikerne til selv at igangsætte forandringer.”. 

Man kan fristes til at sige at udviklingen af de danske skoler og institutioner er en MEGET kompleks udfordring. Men der er ikke noget i oplægget fra Ny Nordisk Skole der antyder at man ser det som en kompleks udfordring, i modsætning virker det faktisk til at man har en rigtig god idé om hvad det er for en udfordring. Resultatet er at man skaber en proces for at få løst den udfordring man allerede har bestemt sig for hvordan ser ud, og det er lige præcist det der kan være Ny Nordisk Skoles værste modstand.

Hvad øjnene ser

Hele denne lange fortælling bringer mig tilbage til den advarsel om rammer jeg kom med i starten af indlægget. Maslows hammer siger

“If all you have is a hammer, everything looks like a nail”

Det er lidt ligesom jeg har fået Keith Grint modellen, og nu ser hele verden ud til at passe ind i den model. Selvmodsigende som det er, kan det være farligt og man skal være bevist om denne blinde vinkel. Derfor er det også vildt farligt og forholdvis uambitiøst, hvis man spørger mig og du er du jo på min blog, at starte en så kompleks udfordring som udviklingen af skoler og institutioner, ved at gøre sig så bevist om problemet, og tilmed samle en flok af mennesker, til at skrive et langt værdigrundlag, som man forventer deltagerne i projektet tager udgangspunkt i. Allerede ved at skrive værdigrundlaget har man været med til at fokusere skoler og institutioner på hvordan udfordringen kan løses – hvilket kan risikere at de overser fuldstændigt centrale punkter der kan være nødvendig for netop deres udvikling. Vores verden i dag er så mangfoldig og forskellig at ét fælles værdigrundlag nemt kan betragtes som naivt. Der er INGEN skoler eller institutioner i hele verden der kan løse netop deres problem på samme måde som andre. Jeg tror på at alt er relativt, jeg afhænger af verden og verden afhænger af mig. Som verden påvirker mig, påvirker jeg verden. Det skaber et meget komplekst udgangspunkt for udvikling, hvilket kræver at man stiller spørgsmål – for det er igennem den kollektive undersøgelse og forhandling at løsningerne kommer frem. I hvert fald hvis man skal tro Steven Johnson og hans arbejde med “Where good ideas come from“.

Man kan så diskuttere om ministeren ikke netop har været i den tredje bobbel, for der er sikkert blevet stillet spørgsmål på et tidspunkt, inden rammen for Ny Nordisk Skole er blevet sat. På et eller andet tidspunkt, kræver udvikling handling, det kræver at man tager en beslutning og arbejder i en retning. Udvikling skal altid være spillet imellem at stille spørgsmål, organisere processer eller blot give svar, men man skal være meget bevist om hvornår man vælger hvilken løsning, og da de danske skoler og institutioner er en meget kompleks størrelse i mange forskellige situationer – vil jeg mene man har valgt at gå til management boblen for tideligt. Derfor vil jeg afslutningsvis citere Professor ved CBS, Jan Molin fra denne podcast: Ledelse skal skabe forandring

 “Man skal lade være med at tale til medarbejderne, man skal tale med dem.”

Efterskrift

Når alt dette er sagt, så tror jeg på der kan komme gode ting ud af Ny Nordisk Skole hvis der er nogen der vil spille med. Så har du gejsten, gå med, giv det en chance – det kan være at alt jeg skriver er forfejlet, og mine refleksioner blot er en tynd pind i det hjul der får bussen til at køre rundt. Omvendt kan det selvfølgelig også være jeg rammer plet, og Ny Nordisk Skole går glip af et kæmpemæssigt potentiale grundet opfattelsen af deres egen udfordring. Det finder vi nok aldrig rigtig ud af.

Skriv et svar