Skolekonflikt og jagten på det fælles tredje

Jeg har før brugt min tid her på bloggen, på at påpege hvor elendig ledelse jeg synes hele skolekonflikten virkede til at være et resultat af. Det mindede mig om et udtryk jeg engang læste i en kort tekst af Jan Molin, Professor i ledelse mm. på CBS. Teksten havde et udtryk der var i stil med “Det lukkede dominerende udfaldsrum”, og handlede, så vidt jeg husker, om at hvis de samme mennesker taler om de samme ting, bliver de bekræftet i alt det de i forvejen ved og samtalen vil ikke flytte sig overhovedet. Sådan har jeg det lidt med skolekonflikten lige nu.

Vi ser hvad vi forventer at se

Jeg synes Jan Molin på mange måder har nogle rigtigt gode budskaber, derfor har jeg fisket en lille video frem hvor han fortæller lidt om ledelse set i det relationelle perspektiv. Jan Molin præsenterer i videoen udtrykket “Responsivitet” som han beskriver således:

“Det er relationen til andre der skaber den enkelte, og denne enkeltes opfattelse af sig selv, og dennes oplevede virkelighed”

Han henviser til at den mindste enhed man kan studere når man snakker mennesker, er to mennesker, hvilket jeg kun kan være helt enig. Det var også derfor jeg forleden studerede en samtale mellem de radikales Lotte Rod og DLF’s næstformand Dorte Lange i håb om at jeg kunne blive lidt klogere på hele skolekonflikten, og det synes jeg faktisk jeg blev. Samtalen var et meget godt eksempel på at vi mennesker ser efter det vi forventer at se. I mine øjne var der flere af talehandlingerne i samtalen der så ud til at være et direkte resultat af hvad den enkelte selv ønskede at tale om, og ikke nødvendigvis hvad den anden lagde op til, hvilket er et sjovt perspektiv i forhold til responsiviteten. Lotte Rods udtalelser kunne godt antyde at hun gerne ville være “den åbne og lyttende” politiker, der meget gerne ville diskuttere indholdet af regeringens folkeskolereform og få gode indspark fra lærerne – hvilket jo umiddelbart er en rigtig god ting. Dorte Langes udtalelser kunne godt antyde at hun søgte efter at være den forsvarende lærerepræsentant der endnu ikke var lykkes at komme igennem hendes og foreningens budskab “Mindre forberedelse = dårligere undervisning”. Det er et spændende perspektiv, at parterne reagerer ud fra hvordan de opfatter deres rolle er overfor den anden – og på den måde skaber sig selv i deres handlinger. Det kedelige ved dette perspektiv er at der ikke er noget i konflikten der tyder på nogen af parterne har tænkt sig at ændre deres opfattelse af sig selv.

Fra dialog til fælles tredje

“Det er alene manglen på fælles forståelse der gør samtalen mulig” – Baudelaire

Skal man tro Baudelaire, skal vi være glad for at politikere, KL og lærere ikke har en fælles forståelse af arbejdstiden – for det er det der gør samtalen muligt. Men hvorfor er det så at samtalen ikke virker til at flytte sig?

I videoen præsenterer Jan Molin “Det fælles tredje”, som er når vi gennem dialog med “Den betydningsfulde anden” sammen skaber en ny opfattelse af virkeligheden. Denne dialog bygger på en gensidig tillid og respekt som vigtig ingrediens for at kunne samskabe “Det Fælles Tredje”, og det er her jeg tror kæden falder af i konflikten. Ikke fordi jeg ikke tror parterne ikke respekterer hinanden, for det tror jeg faktisk de gør. Men jeg tror begge parter har en følelse af ikke at være respekteret, ikke at blive “lyttet” til – og det gælder begge veje. At dømme på retorikken, virker den hverken særlig anerkendende eller lyttende – og hvis man ikke føler man bliver respekteret for sine udtalelser af den modsatte part, opstår der ikke noget fælles tredje, og det bliver komplet umuligt at lave en ny FÆLLES retning.

Jan Molin kommer med et perspektiv på nødvendigheden af at tale ud fra “Det fælles tredje”, for at kunne skabe en fælles forståelse for det der bliver sagt.

“Når det chefen siger er i utakt med den fælles forståelse vi har produceret, er der noget på spil som vi ikke kan overskue, så vi vil hellere afvise det nye, end at løbe risikoen for at miste bekræftelsen på vores egen meningsfulde tilstedeværelse.”

Jeg tror at det citat er hovedet på sømmet i Skolekonflikten – Lærerne vil hellere afvise det de ikke kan overskue, for ikke at miste bekræftelsen på deres egen meningsfulde tilstedeværelse. Spørger man KL eller en regeringspolitiker er jeg ret så sikker på at det ikke er deres intention at fjerne lærernes bekræftelse på deres egen meningsfulde tilstedeværelse – men som jeg ser det, er det lige præcist det der sker. Man kan her passende trække et citat ind fra den efterhånden kendte Kjeld Hansen tekst på Folkeskolen.dk – “Socialdemokrat skammer sig”:

“En aftale skal have et medejerskab af begge parter for at den kan give mening og værdi i det daglige, og den bedste undervisning skabes kun gennem åbenhed, frihed og tillid til fællesskabet og den enkelte.”

For mig giver det endnu et perspektiv på lockout-situationen. Kan det virkelig passe at mange af landets lærere skal lockoutes med alt hvad det koster for parter som forældre og børn, på et så tyndt grundlag at to parter ikke kan opnå et fælles trejde, at en ledelse, nægter at skabe en fælles mening med sine medarbejdere?

Så kære lærerforening, KL og Finansminister – vil I ikke nok gøre en ekstra indsats for at finde et fælles tredje. Det er tydeligt at kravet om arbejdstid fra arbejdsgiver ikke er et meningsfyldt indspark for lærerne – så start et andet sted. Lyt nysgerrigt og respektfuld til hinanden og find det sted i kan nærme jer en aftale – for jeres egen og alle vores andres skyld. Det kan ikke passe at voksne mennesker ikke kan finde ud af at tale sammen – og det gælder begge parter. Mangler i inspiration til jeres ledelsesstil fra en med en højere titel end undertegnede, ja så kan jeg passende henvise til denne video med Professor Jan Molin som ovenstående indlæg er inspireret af:

God fornøjelse

– Morten

Skriv et svar