Twitter: 5 år senere

I november 2008 loggede jeg på Twitter for først gang, 5 år og 10.000 tweets senere, må det være på sin plads lige at samle op på mine oplevelser med Twitter.

Jeg har svært ved at huske hvordan det helt præcist startede. Jeg kunne forestille mig en af mine bekendte havde fortalt mig om Twitter, hvorefter jeg oprettede en konto og begyndte at finde folk jeg kendte eller vidste hvem jeg var, heriblandt @Varberg og @RikkeTranberg.

Som jeg husker det, havde jeg en klassisk envejskommunikations-start. Efter et kig i mit twitter-arkiv, skulle der gå over 8 måneder før jeg for første gang kommenterede på en andens tweet (og det var små skridt, for det var @Varberg, som jeg i forvejen mødtes med ret ofte i perioden). Set i bakspejlet var det en klassisk Twitter-rookiemistake ikke at samtale med andre, men det vender vi tilbage til senere.

Som at skrive sin egen historie

Det er fornøjeligt at gå tilbage i ens Twitterarkiv (se hvordan du selv kan gøre det lige her), for selvom jeg ikke rigtigt kommunikerede med andre i starten, var jeg god til at fortælle hvad jeg lavede, hvilket gør min Twitterstrøm til et ret godt sted at mindes hvad jeg har lavet i perioden siden november 2008.

Dengang var mit liv en blanding af at være deltidsstuderende på konservatoriet, studenterpolitisk aktiv, sangskriver, musiker og vordende iværksætter. I starten handlede det meget om de projekter jeg lavede, som ofte havde deres egen wordpress-blog. Så foruden at dele mine blog-indlæg og fortælle hvor mange møder jeg havde holdt, søgte jeg rundt på Twitter efter inspiration om blogs, i særdeleshed WordPress og folk der skrev om sociale medier (gerne fra et musikerperspektiv).

Twitter blev hurtigt en vigtig inspirationskilde i arbejdet med alle mine mange iværksætter-projekter og de dertilhørende hjemmesider. Mange af projekterne fik deres egen twitter-profil, og jeg udforskede Facebook godt inspireret af de indlæg der blev delt igennem Twitter.

Efter noget tid stødte jeg på andre lokale entreprenør-typer fra Aalborg, nærmere betegnet @jesperdahl, @spiri, @ClausOstergaard, @SoerenVasoe, @HenrikLemvig, @DrStride og mange flere (tak til jer alle). De blev hurtigt til en vigtig del af det netværk, jeg kunne bruge til at finde kontorplads, gode råd om iværksætteri, sparring og meget andet. Så sent som i fredags var jeg på besøg hos @jesperdahl, som netop har startet sin egen økonomi-rådgivningsvirksomhed. Tænk at et socialt medie kan skabe så gavmilde forbindelser, kun ved hjælp af 140 tegn?

Det store gennembrud

Selvom jeg havde nydt utrolig godt af mit nye twitternetværk, da jeg levede livet som iværksætter og studerende i Aalborg, havde jeg åbenbart kun set toppen af isbjerget. Da jeg 2010 blev ansat som efterskolelærer på Musikefterskolen i Humble, begyndte mine interesser så småt at koncentrere sig mere om skole, læring og ledelse. Og i løbet af et par år, havde jeg fået opbygget et stort og effektivt netværk af andre lærings entusiaster, som stod på spring for at dele deres erfaringer, og kommentere på vi andres. Netværket kan siges at være samlet omkring det danske hashtag #skolechat, og især bør jeg nævne (og takke) @TrineJr, @MathiasPoulsen, @Krejberg, @Hein0170 og mange flere. Det var også i det netværk at der blev handlet, da Edcamp bevægelsen spredte sig som en steppebrand over vores skønne klode.

En gave for den lærende

“Det er tydeligt at når børn eller voksne lærer noget sammen, bliver de mere og mere involverede i hinanden i takt med at de skaber et fælles fokus.” (Fra Bruner og de små børns læring, Sandra Smidt s. 108)

Det var helt tydeligt for mig, lige fra starten, at Twitter var det sted jeg skulle finde meget af min inspiration. Her fik jeg udvalgt de informationer folk synes var de bedste. Men efter noget tid, gik det op for mig, at Twitters styrke kun i begrænset omfang lå i at folk delte de artikler og blogindlæg de fandt mest interessant. Der hvor Twitter virkelig skabte læring, var igennem interaktionen med de andre tweeps. Det var da jeg begyndte at kommunikere med de andre på Twitter, at jeg begyndte at skabe de bånd, der skulle blive til et stort konstruktivt netværk af hjælpsomme mennesker, der grundet vores twitterrelation, nærmest stod på spring for at gøre hinanden en tjeneste.

Ovenstående citat opsummerer meget godt hvad det er, jeg oplever er sket for mig på Twitter. Jeg har taget del i et fællesskab, hvor vi igennem vores interaktion med hinanden har lært noget sammen. Det er sådan noget der skaber konstruktive forbindelser.

Det gode Twitter-råd

Med andre ord: Twitters store styrke, ligger i muligheden for at tage del i et lærende fællesskab. Twitter kan være en guldgruppe, men er det ikke “out-of-the-box” – du får ikke serveret et hold af entusiastiske Tweeps, der står på spring for at tvinge kommunikationen ud af dig, du skal selv finde disse Tweeps, og til en vis grad selv skabe dem.

Når du starter på Twitter, vil jeg anbefale dig at gøre dig nogle tanker om, hvilket interessenetværk du som udgangspunkt kunne tænke dig at være en del af. Læser du denne blog pga. læring og uddannelse er hashtagget #skolechat et godt sted at starte. Når du følger et hashtag eller søger efter udvalgte ord på Twitter, vil du se tweets der relaterede sig til din søgning, blandt disse tweets er der god chance for at der rent faktisk er et indlæg som giver mening for dig. Klik på personen, læs personens andre tweets, og kan du lide hvad du ser så klik “Follow”. Når du har fulgt personen i noget tid, kan du samle dig mod til og svare på et af de tweets der kommer. Det er ikke altid det lykkes, men det sker at disse tweeps rent faktisk svarer – og vupti – en lærende relation er skabt.

Næste skridt

Efter nytår starter et nyt kapitel i mit liv. Jeg begynder som friskoleleder på Margrethe Reedtz Skolen i Ryde. Jeg er i højere grad begyndt at bruge hashtagget #lederchat og de tweeps jeg er begyndt at følge, skriver i højere grad om uddannelse, organisationer og ledelse. Min nyhedsstrøm begynder at blive mere og mere på engelsk, og det sker ikke så sjældent at jeg falder over spændende hashtags og livechats fra den store verden, hvor folk “lige som mig” taler om hvordan de kan skabe en god kultur på deres skoler. Det er svært inspirerende og altid en glædelig overraskelse.

Hvad vi oplever at se omkring os, er kun en brøkdel af hvad der egentlig sker. Derfor vil alle vores oplevelser i høj grad være begrænset af vores evne til at optage indtryk. Sådan skal det være, for vores små hjerner kan ikke magte mere – men det vi kan gøre i stedet for, er at alliere os med andre, der ikke ser tingene på samme måde som os, og indgå i små læringsfællesskaber, hvor vi sammen kan lære og skabe relationer. Jo flere perspektiver, jo mere kan lære. Den store øvelse er blot at kunne anerkende de andres perspektiver, lige meget hvor mangelfulde de til tider synes at måtte være.

Og med disse ord skal der her falde et STORT TAK til Twitter og alle jer der de seneste 5 år har været med til at gøre min hverdag på twitter, til en så god og lærerig oplevelse, som det har været. En oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *