Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 19.02.13
Når snakken falder på hvad der er skolens opgave, er det min oplevelse at snakken tit forsimples af hvad man lige umiddelbart finder interessant. I den sidste periode hvor folkeskolereformen har været på alles læber, er denne forsimpling blot blevet mere tydelig. Samtalen om skole har hovedsageligt handlet om hvad reformen bringer med sig, og mindre om hvad der er hele folkeskolens formål.

Det er min bekymring, at det snævre fokus på folkeskolereformens nationale mål (og de dertilhørende kvantificerbare måltal), risikerer at skygge for skolens samfundsopgave, som er at danne og uddanne eleverne ud fra folkeskolens overordnede formål, som findes i Folkeskolelovens kapitel 1, paragraf 1.

For at sikre at vi på Margrethe Reedtz Skolen har hele vores samfundsopgave i sigte når vi planlægger og handler i vores hverdag, har jeg besluttet at lave en model som kan hjælpe os til at forstå hvad vores opgave er overfor eleverne. Det er selvfølgelig naivt at tro, at en model i sig selv vil sikre vi som skole, får alle vigtige parametre med – det er der ingen der får, men jeg er overbevist om at modellen giver os et bedre udgangspunkt for vores praksis og skolens fremtidige udvikling.

Modellen som jeg vil fremlægge i dette dokument, er et forsøg på at kortlægge en forståelse for hvad en elev skal lære/trænes i på et overordnet plan.

Læs mere om modellen ved at downloade denne PDF: Udkast til model for elevforståelse

3 kommentarer til “Udkast til model for elevforståelse – Version 0.3”

  1. Hej Morten,
    Er glad for modeller og synes bestemt at denne indeholder nogle interessante og relevante elementer. Kombinationen af mening, handling, faglighed og omverden er jeg meget enig i. Sociokulturelle perspektiver ftw 🙂

    Jeg synes dog, at der er meget stor forskel på ”elevforståelse” og ”læringsmål”? Forståelse for, hvad der er skolens opgave ift. eleverne indebærer jo eksempelvis også trivsel – og det er vel ikke læringsmål? Men måske undervisningsmål? Jeg er med på, at du ser trivsel og læring i et dialektisk forhold, men synes det er lidt uklart her … Uh, og hvorfor bruger du også begrebet “træning”?

    Modeller indebærer jo altid en reduktion af kompleksitet, så jeg er med på, at du ikke kan have alt med, men som jeg forstår dig, skal modellen bruges til at give dig og dine lærere et overblik over, hvad jeres opgave er overfor eleverne – og derfor tænker jeg, at lærernes (og andre – fx forældre) rolle mangler at blive tydeliggjort? Du skriver om fællesskabet ift. omverden, men måske kunne der tilføjes en yderligere ring med fokus på relationer, herunder også elev-elev som jo også er vigtig for trivsel?

    Jeg er optaget af pædagogiske ledelse i øjeblikket og er interesseret i at høre hvordan du forestiller dig, at I kan bruge modellen og hvad din rolle bliver i den sammenhæng?

    Endvidere er jeg interesseret i at høre din argumentation for, at du som leder beslutter behovet herfor og udarbejder en sådan model – kunne processen have været mere bottom-up, og hvilke elementer mon så modellen ville have indeholdt … hvis du forstår, hvad jeg mener?

    /Marianne

  2. Hej Marianne

    Mange tak for dit lange gode indlæg, det er altsammen med til at sætte tankerne igang, og før eller siden bliver version 0.4 klar.

    Jeg tager dine spørgsmål fra den ene ende til den anden.

    Elevforståelse / læringsmål:

    Denne model har til formål at hjælpe os med at tale om, hvad vores opgave som skole er for eleven (eleverne). Derfor er det som udgangspunkt en forståelse af hvad en elev skal lære.

    Læringsmål er måske ikke den rigtige betegnelse at blande ind i det, men i mine øjne kan man også lære sociale kompetencer ligesom man kan lære faglige kompetencer. Læring er altså for mig at se noget der sker på alle parametre for et mennesker der udvikler sig, fagligt som socialt. En af mine bekendte på Facebook foreslog at skrive “læringsmål” i midten af modellen, det tror jeg ikke jeg kommer til, men egentlig er modellen jo et udtryk for hvad vi skal hjælpe eleverne med at lære.

    Træning:

    Ordet er på, fordi en del af skolens faglige mål kræver træning. Det kræver træning at læse, at kunne bogstaverne, at huske gangestykker og så videre. At træne er én af måderne at lære noget på.

    Umiddelbart er ordet derfor overflødig i modellen, fordi læring allerede står anført og jeg anser træning for en del af læringen.

    Lærernes / Forældrenes rolle:

    For mig at se høre dette ikke hjemme i modellen. Det handler udelukkende om at forstå hvad vi skal arbejde på ved eleven. Til gengæld er modellen jo det oplagte udgangspunkt for en diskussion om lærernes og forældrenes rolle.

    Elev-elev relation:

    Igen noget jeg ikke synes høre hjemme i selve modellen, men noget der med sikkerhed vil komme på tale, når vi skal tale om hvordan vi laver den bedste skole for eleverne. Denne relation ligger repræsenteret i eks. identitet, trivsel og fællesskab. Vi arbejder meget med elev-elev relationen her på skolen. Jeg synes altså ikke, at der på denne model skal være en ekstra ring med relationer.

    Pædagogisk ledelse

    Modellen skal blot ses som en samtale ramme. Et indspark i debatten om hvad vores arbejde på skolen er. Det er ikke nogen flyvefærdig forklaring der viser hvad vi gør på skolen. Jeg forestiller mig derfor vi kan bruge modellen til at tale ud fra på en pædagogisk dag eller et lærermøde.

    Dertil bør det siges at jeg hovedsageligt har lavet modellen for min egen skyld. Jeg ønsker at have en forståelse og et sprog for hvad der er min opgave som leder og vores opgave som skole. Jeg ønsker at blive bedre til at udvikle mit arbejde, så jeg kan udvikle vores fælles indsats med børnene.

    Udarbejdelse af modellen / Bottom-up

    Hvis du har fulgt mit lederskab, vil du vide at jeg har brugt utrolig meget tid på, at undersøge hvilken skole og hvilket lokalsamfund jeg er kommet til (jeg startede for lidt over et år siden). Modellen er et sammensurium af hvad jeg har af teoretiske perspektiver på mit arbejde, samt det arbejde vi allerede gør her på Margrethe Reedtz Skolen. Det er en slags fortolkning af vores praksis.

    Sidste år lavede vi en udviklingsproces med en samtaleramme kaldet Refleksionshuset. I hele denne proces forsøgte jeg så vidt muligt, at holde mig udenfor, for at lade lærerne – dem der kendte skolen bedst – sætte den pædagogiske dagsorden. Nu har jeg suget til mig i lang tid, og nu er det min tur til at give noget tilbage igen. Det er modellen et forsøg på.

    En anden ting er, at hvis jeg skulle forklare alle teorierne bag denne model til andre skolefolk, ville en del formentligt falde i søvn 🙂

    Endnu engang tak for dit indspark, det er med til at gøre arbejdet med modellen endnu mere spændende end det er i forvejen.

    Vh
    Morten

  3. Hej igen Morten,

    Jeg er meget enig i, at elever kan og skal lære sociale kompetencer på lige fod med de faglige kompetencer.

    Jeg reagerede egentlig mest på ordet træning, fordi jeg også ser det som én af mange måder, man kan lære på og derfor var nysgerrig på, hvorfor netop den måde var udspecificeret. Andre måder kunne jo fx være leg eller fortælling, hvilket så ville kunne pege tilbage til dit teoretiske udgangspunkt?

    Indenfor mit område – erhvervsskolerne – arbejdes der i disse tider ihærdigt på at udvikle og implementere såkaldte Fælles Pædagogisk-Didaktiske Grundlag, der ideelt set skal udgøre det fælles fundament for lærerne og de pædagogiske lederes arbejde. Jeg tænkte, at din model kunne være et godt udgangspunkt for et sådant grundlag – og det var også sådan, at jeg opfattede den.

    Du skriver, at modellen ”udelukkende handler om at forstå, hvad vi skal arbejde på ved eleven” – og så kan jeg godt følge, hvorfor der ikke skal lærere, forældre eller elever med. Modeller kan jo netop også være analytiske optikker på fænomener, der reelt ikke lader sig adskille i praksis. Og så kan modeller jo også være mere eller mindre operationelle.

    Jeg kan sagtens følge din tilgang med at udarbejde modeller som tænkeværktøjer, og jeg tror du har ret i, at modellen fint kan anvendes som udgangspunkt for samtaler.

    Ja, jeg følger med på din blog, fordi det er så dejligt endelig at møde en skoleleder, som deler sine tanker – så tak for det! Og, jeg synes da bestemt at det er legitimt, at du nu ”giver noget tilbage” på baggrund af både dine erfaringer og teoretiske overbevisninger 🙂

    Er spændt på at læse mere om, hvordan du tager modellen i brug og hvilke reaktioner det afføder.

    /Marianne

Skriv et svar